“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Derfor vælger unge en rundrejse i Asien

rundrejse i asien og kulturelle kimonoer

Asien giver dig rigtig meget rejse for pengene, og afstandene mellem oplevelserne er relativt korte. I løbet af to måneder når du fx omkring Bali, Gili og Sri Lanka og kan opleve rismarker, koralrev og frodige teplantager undervejs. Hos Dansk Studie Center er ruterne for 18-30-årige bygget, så du bruger tiden på at rejse i stedet for at planlægge.

Asien giver enormt meget rejse for pengene

En rundrejse i Asien er billigere end de fleste andre langdistancedestinationer. Mad, transport og overnatning koster en brøkdel af, hvad det gør i Australien eller New Zealand, så din opsparing rækker længere.
Hos Dansk Studie Center koster to måneder gennem Bali, Gili, Lombok, Komodo, Sri Lanka og Maldiverne ca. 50.000 kroner med fly, ophold, morgenmad og udvalgte måltider og udflugter og i programmet.

Ruten er lagt på forhånd

Den store forskel på en Asien-rundrejse med Dansk Studie Center og en tur, du selv strikker sammen er, at ruten er testet af mange gange før. Ruterne er lavet med mere end 25 års erfaring i bagagen, og rejseprogrammet bygger på feedback fra mere end 20.000 unge. De er derfor justeret efter, hvad der faktisk virker, fx hvor længe holdet bliver hvert sted, og i hvilken rækkefølge landene kommer.

Hvor lang tid du bruger på hvert stop, og hvilke udflugter der er en del af programmet, afhænger af den konkrete rute. Undervejs kan du blandt andet opleve vandreture til vandfald, jeepsafari eller en bådtur ved solnedgang, men hvad der indgår hvor, varierer fra rejse til rejse.

“Japan var uden tvivl den fedeste destination. Der var alt fra fantastisk og billig sushi til smukke templer, unikke caféer og et spændende natteliv. Højdepunktet for mig var helt klart at køre gokart gennem Tokyos gader. Det glemmer jeg aldrig, og er bestemt et must-do”.
-Tidligere deltager

Du rejser ikke alene

Omkring 85 % af Dansk Studie Centers deltagere melder sig til alene uden at kende nogen på forhånd. Nogle tager af sted sammen med en god ven, men langt de fleste møder holdet for første gang ved afrejse. Begge dele fungerer, fordi gruppen ikke bare bliver overladt til sig selv i ankomsthallen.

Der er en dansk rejseleder med hele vejen, og rejselederen arbejder aktivt med fællesskabet. Der er teambuilding tidligt på rejsen, rejselederen står for værelsesfordelingen, så værelseskammeraterne skifter undervejs, og holdet laver selv forskellige udvalg, fx et festudvalg, et hyggeudvalg eller et træningsudvalg, så alle får en rolle, og noget at byde ind med. Det er derfor, sammenholdet sjældent tager særlig lang tid at få op at køre.

Der er også plads til at trække sig. Har du brug for lidt alenetid med høretelefoner efter en lang dag på farten, er det helt i orden.

“Rejsen skabte et unikt fællesskab fyldt med sammenhold, gode samtaler, utallige grin og oplevelser, vi aldrig vil glemme. Frem for alt gav den os venner for livet”
-Tidligere deltager

Asien som første langtur

Mange vælger Asien som første langtur, og flere bruger rejsen som afsæt til at rejse videre på egen hånd bagefter. Vil du lære det undervejs, har Dansk Studie Center forløbet Xplore på udvalgte rejser. Her får du en intro med rejselederen og derefter Xplore-uger, hvor du og en mindre gruppe selv står for overnatning, transport og oplevelser.

Undervejs på ruten får du mulighed for at opleve lokale kulturer, natur og historie i flere forskellige lande. Hvilke oplevelser og aktiviteter der indgår, afhænger af den konkrete rejse og destination. For mange giver det samtidig mere erfaring og tryghed i at rejse, så det kan føles mere overskueligt at fortsætte på egen hånd bagefter.

Det, forældrene plejer at spørge om

Dansk Studie Center har sendt over 20.000 unge af sted siden 1998, er registreret i Rejsegarantifonden og er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening. Der er dansk rejseleder med hele vejen, døgnbemandet vagttelefon, lokale engelsktalende guider på mange af udflugterne og afrejsemøde i Danmark. Flybilletterne til og fra alle lande er en del af prisen. Mere end 70 procent af Dansk Studie Centers kunder kommer via personlige anbefalinger fra tidligere deltagere.

Ofte stillede spørgsmål om rundrejser i Asien for unge

Hvor lang tid kan man rejse rundt i Asien med Dansk Studie Center?

Dansk Studie Center tilbyder rejser med en varighed fra 3 uger og op til 3,5 måned. Hvor lang rejsen er, afhænger af den rute, du vælger. Nogle rejser kombinerer destinationer i Asien med eksempelvis Australien og New Zealand. Hvis du gerne vil rejse i længere tid, kan du også vælge at rejse videre på egen hånd bagefter.

Hvor længe skal man rejse i Asien?

På fem uger kan du nå fire destinationer, fx Bali, Gili, Sri Lanka og Maldiverne. På to måneder kan du nå fem-seks stop og stadig have tid til at ligge stille i en hængekøje. Med tre måneder eller mere kan du kombinere Asien med fx Australien og New Zealand.

Hvad koster en rundrejse i Asien for unge?

En rundrejse på to måneder i Asien med Dansk Studie Center koster fra omkring 50.000 kroner med fly, ophold, morgenmad og udvalgte måltider, dansk rejseleder og alle aktiviteter i programmet. To måneders ruter med Japan ligger højere og koster fra omkring 60.000 kroner.

Hvilke lande i Asien kan man komme til med Dansk Studie Center?

Japan, Indonesien (Bali, Nusa Penida, Gili-øerne, Lombok, Komodo), Sri Lanka, Maldiverne, Vietnam og Cambodja. Landene kombineres i faste ruter, og flere af dem findes både som ren Asien-rejse og i kombination med Australien og New Zealand.

Mere inspiration