“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“


Højskole

Ø-liv

Adventure

Dykning




“Gør noget på Bali, du synes er for dyrt derhjemme. Der er så mange muligheder her og til lidt federe prisleje! Yoga, padel, keramiktimer, smykkeværksted og lækre restauranter!”
– Tidligere deltager
“Hvis det er i sæson, så book en luftballon tur. Det blev den smukkeste morgen på hele turen!”
– Tidligere deltager
“Glem vejrapps og dansker-stress over solen. Der er altid varmt på Maldiverne og vi bor i t-shirts og badetøj. Du kan stå i en kort regnbyge og 5 minutter efter ligger du og tanner igen.”
– Tidligere deltager
Din rejse begynder på det tropiske Bali, hvor den første tid går med at lære dit nye højskolehold at kende. Sammen med rejselederen skal du og holdet lave teambuilding, vandre i Munduks højland, bade i vandfald, opleve smukke søer og besøge et lokalt marked. Du oplever også en kaffeplantage og skal besøge et smukt buddhistisk tempel. Cooking Class er også på programmet – her skal du teste dine cooking-skills i det balinesiske køkken. I Jatiluwih kan du fylde kamerarullen med smukke billeder af ikoniske rismarker. Du fortsætter til det kulturelle Ubud, hvor du kan nyde den hyggelige klingen af balinesisk musik, mærke duften af mild røgelse, beundre de mange farverige blomstergaver til guderne og blive overvældet af de lokales venlighed og gæstfrihed. I Ubud skal du bl.a. opleve et lokalt ildshow, se Mengwi-templet og besøge en landsby med en lokal guide.
I Ubud er der også mulighed for at besøge et af de mange skønne yogasteder, hoppe en tur i junglepool eller udforske de mange små boder på det lokale marked.

Nu venter et lille stykke paradis: Gili Trawangan. Her sætter vi tempoet helt ned og hængekøjestemningen op. Dagene flyder afsted med snorkling over farverige koralrev, dykning blandt havskildpadder og solnedgange, der får hele horisonten til at gløde. Men Gili handler ikke kun om at slappe af – vi hjælper dig med, at gøre tiden på Gili-øerne til mere end end badeferie.
Du og dit hold skal også bidrage til et lokalt bæredygtighedsprojekt med fokus på korallernes trivsel. Det betyder beach clean-up og samarbejde med de lokale dykkere, der gør os klogere havmiljøet. Som mange andre steder i verden er økosystemet og korallerne truet på Gili-øerne. Derfor smøger vi ærmerne op og slutter af med følelsen af at gøre en reel forskel.
Vi har også arrangeret, at du kan prøve én valgfri aktivitet efter din interesse. Enten kan du tage en ridetur rundt på øen eller du kan deltage i et koralbevarende projekt. Den tredje mulighed er, at du får et dyk hos det dykkercenter, vi bor på. Har du dykkercertifikat, er det et fun dive. Har du ikke certifikat, så et det et prøvedyk i trygge rammer.

Vi tager videre til Kuta på Lombok, der ofte bliver kaldt Balis lillesøster. Her er tempoet roligere, naturen mere rå, og du får en autentisk oplevelse af Indonesien væk fra de største turistområder.
Under opholdet skal du vandre til imponerende vandfald, besøge lokale landsbyer og prøve kræfter med surfing ved nogle af øens smukke strande. Samtidig får du mulighed for at opleve Lomboks frodige natur med grønne rismarker, små landsbyer og udsigter over både bjerge og kystlinje.
Når du har fri, er der masser af muligheder for at udforske øen på egen hånd. Du kan f.eks. tage på vulkan-hike, dykke eller snorkle, du kan bade ved skjulte vandfald, gå på opdagelse på lokale markeder eller bare nyde stemningen ved nogle af Indonesiens smukkeste strande.

Fra Lombok sætter du kurs mod Komodo, hvor rejsen fortsætter blandt små paradisøer, turkisblåt hav og nogle af Indonesiens mest spektakulære naturoplevelser. Undervejs besøger du blandt andet Komodo og Rinca, hvor de berømte komodovaraner lever frit i det vilde landskab. Du skal også ud på flere snorkelture ved farverige koralrev, hvor du med lidt held kan opleve både manta rays, havskildpadder og et fascinerende liv under overfladen.
Du og holdet tager på solopgangsvandring til toppen af Padar Island, hvor en af rejsens flotteste udsigter venter. I besøger også den unikke Pink Beach, hvor lyserødt sand møder krystalklart vand, og der er god tid til afslapning, badning og fælles oplevelser.
Undervejs oplever I smukke solnedgange over øhavet og besøger Kalong Island, hvor tusindvis af flagermus fylder himlen ved aftenstid. Komodo er for mange et af rejsens absolutte højdepunkter og kombinerer eventyr, havliv og storslået natur i nogle af Indonesiens smukkeste omgivelser.

Sri Lanka byder dig velkommen med en autentisk kultur, et rigt dyreliv og et væld af betagende landskaber. Negombos myldrende byliv fylder dig med spændende indtryk helt fra start, og du kan se de lokale fiskere trække deres fangst i land inden du besøger det store pulserende fiskemarked i byen.
Fra Negombo kører du nordpå til Dambulla, hvor du skal opleve huletempler. Efterfølgende venter en jeepsafari i Sigiriya. Hav kameraet klar – vilde elefanter er som regel at spotte, når bilerne tager os ud på en uforglemmelig safari. Du skal også bestige Sigiriya-klippen, der afslører ruinerne af et gammelt palads, og hvor du har en 360 graders udsigt. Vi bliver klogere på srilankanske kultur hver dag. Du skal blandt andet besøge en lokal skole og landsby samt en stribe steder, hvor du kan lære om sri lankansk håndværk. Din guide vil fortælle en masse om kulturen undervejs.

Rundrejsen fortsætter videre gennem det fantastiske højland, hvor luften bliver køligere. I Kandy skal du opleve templet, som efter sigende indeholder Buddhas tand. Senere skal du overnatte i små hytter midt i junglen, hvor og riverrafte på Kitulgalas White River. Du skal desuden besøge batikfabrikker og silkebutikker og prøve den lokale beklædning på egen krop. Du lærer om de lokale håndværksmæssige traditioner såsom ædelstensudvinding og træudskæringer.
I Kandy skal du opleve templet, som efter sigende indeholder Buddhas tand. Her kan du også trække i en traditionel saree sammen med dine nye venner. Du fortsætter nu med kurs mod højlandet. Du flytter ind i en stemningsfuld hytte i junglen og skal prøve kræfter med en gang river rafting. Disse dage byder også på besøg i teplantager og hos fabrikker. Sri Lanka er en af verdens største teproducenter, og mon ikke du vil have en souvenir med hjem? Du skal muligvis bestige Adam’s Peak, som er en af Sri Lankas mest kendte bjerge
Du skal på vej til Ella køre det legendariske togstræk fra Hatton til Ella, og så skal du naturligvis forbi Nine Arch Bridge, som helt sikkert vil fylde din kamerarulle med skønne fotos. Du skal zipline over trætoppe og nyde lidt fritid, og måske tager du endnu en udfordring op, og vandrer til little Adam’s Peak.

Sidste stop er Maldiverne, hvor du ankommer til hovedøen Male, og fortsætter rejsen med båd til en lokal ø – enten Dhangethi eller Rasdhoo. Gæstfrie lokale byder dig velkommen i deres paradis og viser dig, hvordan livet også kan leves. Du involveres i det lokale miljø gennem små lokale projekter. Du får herigennem en unik mulighed for at gøre en forskel for øen og dens beboer. Programmet byder også på kulturelle aktiviteter såsom madlavning, traditionel musik og dans, besøg hos en frugtplantage og sport mod og med de lokale.
Desuden skal du sejle, fiske, snorkle, bade, nyde picnic på stranden og male flotte t-shirts. Har du lyst, kan du også dykke en masse (ikke inkl.). Livet under havets overflade er helt unikt. Farverige fisk, hajer, rokker og havskildpadder er blot nogle af de mange havdyr, du kan støde på. Ikke mindst skal tiden gå med at fylde kamerarullen med fotos fra paradis, mens der også er tid til at få afsluttet på en ordentlig måde med dit højskolehold, inden du sætter kurs mod Danmark. F.eks. kan du og holdet de sidste dage arrangere en gallafest og skrive mindebøger.






Snak med Emma eller en af vores andre rejsekonsulenter.
Ring på 48 17 10 60
eller send os en besked her
Nogle gange skal man bare tage springet og kaste sig ud i det ukendte. Jeg endte på en rejse med nogle af de mest fantastiske mennesker, jeg kunne ønske mig. Og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har udfordret mig, gjort mig mere modig og udviklet mig både personligt og socialt.
– Frederik

Undervejs på rejsen havde vi en fantastisk rejseleder som havde styr på alt det praktiske. Det var en gave ikke at skulle tage det store ansvar, men derimod bare at kunne følge med, og lade hver dag overraske en positiv.
Jeg har udviklet mig selv så meget gennem undervisningen, blevet klogere på verden og ikke mindst fået venner for livet. Hvis du overvejer at rejse med DSC, så gør det! Du kommer ikke til at fortryde det.
– Bjørg









TikTok
YouTube

Alle vores rejsekonsulenter har selv rejst med DSC.
Hiv endelig fat i os – vi elsker at hjælpe og inspirere dig til din højskolerejse.
Følg denne rejse, så du får besked når der fx er få pladser tilbage.