“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Højskole

Ø-liv

Fiji-time

Haj-dyk
Bula! Her midt i Stillehavet står de lokale klar i vandkanten og synger velkommen, når du lægger til kaj.




De jungleklædte palmestrande, det tropiske klima og den venlige befolkning gør landet til et af de absolut mest eksotiske steder i verden.
”No hurry, no worry”-mentaliteten er også svær ikke at blive smittet af. Især når du bader i naturskabte vand rutsjebaner, tager middagslur i hængekøjerne og snorkler i stimerne af de farverige fisk.
Måske har du lyst til at lege rig-for-en-dag og prøve luksus livet på beach clubs? Men vi tager dig også med væk fra turisternes rute: Besøger lokale landsbyer, giver en hånd med og smager den lokale Kava-drik til traditionelle ceremonier.
Hop med i de varme kilder, prøv det berømte mudderbad, der eftersigende heler bedre end et apotek.
Og hvis du har lyst, kan du hjælpe de lokale med marineprojekter, hvor de redder revhajer og koraller fra at uddø.

“Aaaalt går langsomt på Fiji. Overgiv dig til det! Det hedder Fiji-time og min stressede danskerhjerne havde så mega godt af det. Smid skoene, drik en kokosnød og spil kort med de andre fra gruppen.”
-Tidligere deltager
“Tag et prøvedyk på Fiji! Også selvom du ikke synes du er typen. Alle på vores hold blev vilde med det og Fiji er bare en af de smukkeste dykkerdestinationer.”
– Tidligere deltager
“Forbered nogle sange og lege, når i besøger landsbyen på Fiji. Det bliver så meget federe når det går begge veje. Vi lærte deres og vi viste dem bankebøf og dåseskjul.”
– Tidligere deltager
“Tag til en lokal gudstjeneste på Fiji! Det er en kæmpe del af deres kultur og gospel-energien var for fed! Alle var så søde og gjorde plads til os, da vi kom ind.”
– Tidligere deltager

Fiji består af mere end 300 øer, hvoraf nogle er ubeboede og nogle faktisk er privatejede, og de fleste af øerne er opstået på baggrund af vulkansk aktivitet. Fijis areal svarer til 2/3 dele af Jyllands areal, men er et af de største øriger i Stillehavet. Den geografiske længdegrad 180 skærer igennem øen Taveuni, hvilket betyder at den internationale datolinje oprindeligt gik igennem Fiji. Så besøger du Taveuni, kan du besøge datolinjen, hvor en ny dag begynder. I dag er datolinjen rykket en bue udenom øerne, for at undgå at Fiji blev splittet mellem to ugedage. De er kendt for ”Fiji-time”, som i alt sin enkelthed vil sige, at det vi ikke når i dag, når vi i morgen – så gør dig klar på at skrue ned for tempoet.
Når du rejser med Dansk Studie Center kan du være heldig at lægge vejen forbi paradisøen Robinson Crusoe Island, hvor du kan snorkle og dykke. Det kan også være, du overnatter i en lokal landsby, hvor du kan hjælpe med madlavning og få en kulturoplevelse du sent vil glemme.
Fiji har generelt varmt vejr, og det meste af tiden, ligger temperaturen over de 25 grader. Landet har både en regnsæson og en tørsæson, hvor du i regnsæsonen primært vil opleve kraftige men korte byger, efterfulgt af sol.
Når du pakker til Fiji, er det vigtigt, du får pakket badetøjet og klipklapperne. Du bliver ekstra glad, hvis du har husket at pakke faktor 50 solcreme, solbriller og en solhat. Tænk gerne i let og åndbart tøj, men pak også regntøj og gode sko, så du har noget, hvis du vil opleve naturen, og regnen skulle vise sig.
Priserne på Fiji er generelt lavere end i Danmark, og de betaler med Fijianske dollars (FJD)
På Fiji kan du opleve smukke sandstrande og azurblåt hav med rig mulighed for at se smukt koralrev og mange forskellige dyr under havoverfladen. Du kan også opleve vandfald og andet smuk natur, og så har du mulighed for at få indsigt i kulturen. Måske du lægger vejen forbi en lokal landsby, hvor du kan opleve kava-ceremoni, traditionel musik og måske du også skal med i køkkenet og se hvordan de tilbereder maden. Du kan tage på øhøp, opleve ildshow eller prøve mudderbad.
Når du pakker til Fiji, skal du tænke i let og åndbart tøj. Du bør pakke badetøj og klipklapper, og huske en solcremen med høj beskyttelse, solbriller og en hat. Hvis du vil ud at opleve naturen, kan gode sko og en regnjakke være godt at pakke til Fiji.
Priserne på Fiji er generelt lave sammenlignet med danske priser. Som en tommelfingerregel kan du klare dig for 10.000 kr. om måneden, når du er i Oceanien. Hvis du er vild med livet under havets overfalde, og gerne vil tage dykkercertifikat, vil budgettet naturligvis stige.
Det er bedst at rejse med kuffert, når du rejser til Fiji, da vores ture er indrettet efter dette. Det er dog vigtigt, at du selv er i stand til at bære din kuffert, da der nogle steder kan være nogle hundrede meter med grus eller sand. Skal du rejse videre på egen hånd, eller har du Xplore med i din rejse, er det op til dig, hvad du foretrækker.
Du kan rejse til Fiji hele året. I regnsæsonen fra december-april vil du opleve mere regn og høj luftfugtighed, og en temperatur på omkring 27-30 grader. Rejser du til Fiji fra maj til november, får du mildere temperaturer og lavere luftfugtighed med temperaturer omkring 23-25 grader.
Vejret på Fiji er tropisk, hvilket vil sige, at der er varmt året rundt. Når der er regntid på Fiji fra december til april, vil der være mere regn, som ofte vil være korte og kraftige byger.
Hvis ikke du har fået svar, på det du gerne ville, kan du finde ofte stillede spørgsmål her.
Fantastisk rejsehøjskoleophold, fantastisk rejseleder og fantastisk sammenhold. Det har virkelig været en eventyrlig og vidunderlig rejse. Elskede hvert et sekund af det.
– Linn

Det har været en virkelig god oplevelse som klart kan anbefales. Det her eventyr har budt på et fedt fællesskab og gode minder. Alle har været åbne og imødekommende, og vores fantastiske rejseleder Maria har været med til at skabe en tryg ramme for os alle.
– Sarah





TikTok
YouTube

