“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Højskole

Ø-liv
Gili-øerne er stedet, hvor tempoet går fra "rolig" til "har nogen set mit ur?" Her er ingen biler, ingen stress og programmet dikterer saltvand i håret, gode vibes og eventyr under overfladen.




I bor på Gili Trawangan – den største af de tre Gili-øer, men stadig så lille, at du kan cykle hele øen rundt. I har sjældent sko på og det mest presserende spørgsmål på jeres dagsorden: Hmmm, skal dagens eventyr være en snorkeltur eller en strandtur?
Så dagene går bare. På den dejligste måde. Med at svømme med havskildpadder, hænge ud i strandkanten eller måske tage dykkercertifikat i det azurblå hav, hvis du vil?
Når det er tid til noget andet end badetøj, så kan vi klart anbefale at cykle rundt på øens små strandstier og hilse på de lokale. Og når mørket falder på, kan I snuppe en pose popcorn og se en film på øens udendørs strandbiograf.
Men hey – opholdet på Gili er mere end bare en badeferie. I samarbejde med de lokale dykkercentre er du med til at beskytte det unikke undervandsliv. Du deltager i et projekt, der forbedrer forholdene for koralrevene, hjælper med beach clean-ups og får et særligt indblik i livet under overfladen.
Gili-øerne er for dig, der vil opleve det enkle ø-liv, have god tid til at dyrke højskolefællesskabet og mærke følelsen af at gøre en forskel.

“Jeg kan ikke tælle hvor mange gange skildpadder vi har svømmet med, mens vi var på Gili. De er allevegne! Men husk ikke at røre dem – vi skal passe på dem 💚”
– Tidligere deltager
“Oplagt sted at tage dykkercertifikat! Eller bare et prøvedyk. Vi boede på et dykkercenter, så det var nemt og staff er pisse søde!”
– Tidligere deltager
“Dress up og hold galla på stranden. Solnedgangen gør det ekstra magisk, når vi sidder sammen og mindes hele turen.”
– Tidligere deltager

Kridhvide sandstrande, azurblåt vand og gode snorkelspots. På Gili-øerne træder du direkte ind i det, der føles som et postkort. Øerne er kendt for deres mange havskildpadder, så der er ret gode chancer for at svømme side om side med dem. Gili-øerne ligger i det indonesiske øhav, og består af tre øer: Gili Air, Gili Trawangan og Gili Meno, hvoraf Gili Trawangan er den største af øerne. Det er et af de få steder hvor der ingen biler eller motorcykler er, så hverdagen foregår til fods, på cykel eller med hestevogn. Øerne er så små, at du sagtens kan gå hele vejen rundt på en times tid, mens du hopper mellem strandbarer, små caféer og udsigter, der ikke helt føles virkelige.
Temperaturen holder sig varm året rundt, både på land, og i vandet. Det betyder, du aldrig rigtig behøver tænke over, om det er badevejr. Regnsæsonen ligger fra november til marts, hvor du vil opleve flere byger, men stadig masser af varme og liv på øerne.
Når du pakker til Gili, er det ret simpelt, sommertøj, badetøj og gode sandaler, du kan bo i er vigtigt at tage med. Tag også en faktor 50 solcreme med i tasken, så du er godt dækket mod det høje UV-indeks. Rejser du til Gili i regnsæsonen, vil en regnjakke gøre underværker.
Prisniveauet på Gili-øerne er generelt lavere end i Danmark. Til gengæld skal alt fragtes dertil, og derfor er priserne en smule højere end på Bali. Du betaler med indonesiske rupiah (IDR) på Gili.
På Gili-øerne kan du opleve smukke sandstrande og et rigt liv under havoverfladen. Du har gode muligheder for snorkling, dykning, eller besøge hyggelige strandbarer med afslappet ø-stemning.
Når du pakker til Gili-øerne skal du pakke sommertøjet. Badetøj, solbriller og sandaler er must haves, og en god solcreme er vigtig i den stærke sol. Rejser du i regnsæsonen, er en let regnjakke også en god idé.
Priserne på Gili-øene er generelt lavere end i Danmark, men sammenlignet med Bali er priserne en smule højere. En tommelfingerregel er, at du kan klare dig for 6000kr om måneden, når du rejser i Asien. Hvis du bliver fristet til af muligheden for at tage dykkercertifikat, skal du lægge dette oveni budgettet.
Det er bedst at rejse med kuffert, når du rejser til Gili-øerne, da vores ture er indrettet efter at din kuffert som udgangspunkt transporteres. Det er dog vigtigt, at du selv er i stand til at bære din kuffert, da der kan være nogle hundrede meter med grus eller sand. Skal du rejse videre på egen hånd, eller har du Xplore med i din rejse, er det op til dig, hvad du foretrækker.
Du kan rejse til Gili hele året, hvor du generelt vil finde gode temperaturer. I regnsæsonen titter solen ofte frem efter bygerne, og du har mulighed for at nyde det gode vejr.
Giliøerne har et tropisk klima, og med temperaturer på omkring 30 grader hele året. I regnsæsonen fra november til marts vil du opleve højere luftfugtighed og flere byger, som ofte er kraftige men varer kort tid.
Hvis ikke du har fået svar, på det du gerne ville, kan du finde ofte stillede spørgsmål her.
Fantastisk rejsehøjskoleophold, fantastisk rejseleder og fantastisk sammenhold. Det har virkelig været en eventyrlig og vidunderlig rejse. Elskede hvert et sekund af det.
– Linn

Det har været en virkelig god oplevelse som klart kan anbefales. Det her eventyr har budt på et fedt fællesskab og gode minder. Alle har været åbne og imødekommende, og vores fantastiske rejseleder Maria har været med til at skabe en tryg ramme for os alle.
– Sarah





TikTok
YouTube

