“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Rejs til Lombok

Rejs til Lombok

Thumbnail

Højskole

Thumbnail

Adventure

Lombok er Balis eventyrlige lillesøster – uden turistmængderne, men med mindst lige så meget charme.

Lombok er for dig, der drømmer om

at drikke kokosvand på en strand, du (næsten) har for dig selv
udforske hemmelige vandfald i junglen
surfe på verdensklassebølger uden at stå i kø
måske at bestige en aktiv vulkan ved solopgang?

Den oversete lillesøster

Her er livet simpelt: Solen bestemmer dagens rytme, scooter er det foretrukne transportmiddel, og “no stress” er et livsmantra, du hurtigt adopterer. Samtidig har i god tid til at folde højskolestemningen ud.

I bor nemlig i Kuta, hovedstaden. Men som mest af alt bare er laidback surferby, hvor dagene starter med en smoothie bowl og ender til lyden af akustisk livemusik. Her har i måske undervisning om formiddagen, og resten af dagen sætter i tempoet. Vil du ud til de gyldne strande med turkisblåt vand og perfekte bølger? De er oplagte at øve sig på, uanset om du er nybegynder eller erfaren surfer.

Er du mere til fast grund under fødderne, kan du udforske de kæmpe vandfald, der gemmer sig oppe i junglen. Eller tage trekkingstøvlerne på og bestige Rinjani – Indonesiens næsthøjeste vulkan. Det er en udfordring, der får dine ben til at syre, men udsigten over kratersøen ved solopgang? Helt, helt vild.

Lombok er for dig, der vil have autentisk eventyr, paradis uden filter og mærke den stemning som Bali havde for 30 år siden.

Tips og tricks til Lombok

“Vi synes riverraftingen var meget federe her end på Bali. Men også vildere. Prøv det hvis du er klar på at få hovedet under vand ;)”
– Tidligere deltager

 

“Saml holdet en aften og se solnedgangen fra Merese Hill🔥”
– Tidligere deltager

 

Lombok var virkelig en nice pause fra Bali. Her er mere chill og autentisk, samtidig med at der stadig er smoothiebowls og reformerhold 😇”
– Tidligere deltager

 

Se rejser til Lombok

Er Lombok din førsteprioritet? Vi har gjort det nemt og samlet alle de grupperejser, hvor du kan opleve Lombok på Højskole i Udlandet
Popular Category
18-25 år
Maldiverne, Bali, Gili, Lombok & Komodo

2 måneder

Maldiverne, Bali, Gili, Lombok & Komodo

Popular Category
18-25 år
Bali, Gili, Lombok, Komodo, Sri Lanka, Maldiverne

2 måneder

Bali, Gili, Lombok, Komodo, Sri Lanka, Maldiverne

18-25 år
Bali, Nusa Penida, Gili & Lombok

3 uger

Bali, Nusa Penida, Gili & Lombok

18-25 år
Maldiverne, Bali, Lombok & Gili

2 måneder

Maldiverne, Bali, Lombok & Gili

Piger med hænderne i luften på lombok

Mere om Lombok

Lombok ligger øst for Bali, og hører til Indonesien. Øen gemmer på en natur, der hurtigt sætter sig. Her finder du alt fra grønne landskaber til lange strande, og midt i det hele ligger hovedstaden mataram. På den østlige del af øen finder du den aktive vulkan Gunung Rinjani med sine 3.726 m over havets overfalde, og er en af Indonesiens højeste. Lombok er især kendt for sine smukke sandstrande, blandt andet har de en strand med lyserødt sand, der opstår grundet knuste koraller. Samtidig spiller den lokale Sasak-kultur en stor rolle i hverdagen på øen. Her bliver traditionelle håndværk som vævning stadig lært videre i landsbyerne. Størstedelen af befolkningen på Lombok er muslimer, og øen har fået sit kælenavn ”de tusind moskéer” fordi der ligger en moské i næsten hver landsby.

 

Lombok har et tropisk klima, så der er varmt året rundt, og luftfugtigheden er høj. Du får både masser af sol og perioder med regn, især i regnsæsonen, hvor bygerne ofte kommer intenst og kort, før solen bryder frem igen.

 

Når du pakker til Lombok, giver det mening at tænke let og komfortabelt. Sommertøj og let langt tøj fungerer godt i varmen, og tøj du kan bevæge dig frit i, bliver hurtigt din favorit. Et par gode sko er guld værd, når du skal ud at opleve naturen, og en let regnjakke er rar at have, når vejret skifter.

 

Det er generelt billigt at rejse på Lombok, og både aktiviteter og cafébesøg er noget billigere end i Danmark. Du betaler med Indonesiske rupiah (IDR), og det er nemt at få meget ud af budgettet.

Hvad kan du opleve på Lombok?

På Lombok kan du opleve alt fra lange sandstrande til frodigt landskab. Du kan tage surf-lektioner eller vandre til store og smukke vandfald. Her kan du blandt andet besøge den aktive vulkan Gunung Rinjani, eller måske du vil besøge en landsby og lære den lokale sasak-kultur bedre at kende. Du har mulighed for at nyde smukke solnedgangspots, og hvis du er mere til adrenalinaktiviteter, kan du kaste dig ud i paragliding ved kysten.

Learn More
Hvordan pakker du til Lombok?

Du skal pakke let og luftigt sommertøj, når du rejser til Lombok. Klipklapper, badetøj og gode sko at gå i er guld værd, så du både kan nyde stranddage og dage i naturen. Husk også at pakke langt tøj, hvis du vil lægge vejen forbi en af de mange moskéer. Og så bliver du helt sikkert også glad for at have pakket en regnjakke.

Learn More
Hvad koster det at rejse på Lombok?

Priserne på Lombok er generelt lavere sammenlignet med danske priser. Som en tommelfingerregel kan man klare sig for 6000 kr. om måneden, når man er i Asien. Men realiteten kan også hurtigt blive en anden, når man på Lombok bliver fristet af lækre smoothie bowls og vulkan-hikes. Så kan man hurtigt lægge ekstra penge oveni.

Learn More
Er kuffert eller rygsæk bedst på Lombok?

På en rejse til Lombok giver en kuffert god mening. Rejsen er planlagt sådan at din bagage som udgangspunkt bliver transporteret undervejs. Det er dog stadig vigtigt, at du kan bære din kuffert i kortere stræk, f.eks. hvis der er trapper eller steder med grus og sand. Hvis du skal videre på egen hånd efterfølgende, eller har Xplore med på din rejse, er det op til dig, hvad du foretrækker.

Learn More
Hvornår er det bedst at rejse til Lombok?

Du kan rejse til Lombok hele året. Vil du helst have mest muligt sol, er månederne uden for regnsæsonen ofte et godt valg. Rejser du i vinterperioden, skal du være klar på mere regn og høj luftfugtighed.

Learn More
Hvordan er vejret på Lombok?

På Lombok finder du varme hele året med en temperatur på omkring 30 grader. Klimaet er tropisk, hvilket betyder høj luftfugtighed og en regnsæson fra november til marts. Regnen falder typisk i korte, kraftige byger, og der er ofte sol imellem – så selv i regnsæsonen, kan du få soltimer.

Learn More
Mangler du svar på noget?

Hvis ikke du har fået svar, på det du gerne ville, kan du finde ofte stillede spørgsmål her.

Learn More

Fantastisk rejsehøjskoleophold, fantastisk rejseleder og fantastisk sammenhold. Det har virkelig været en eventyrlig og vidunderlig rejse. Elskede hvert et sekund af det.

– Linn

Det har været en virkelig god oplevelse som klart kan anbefales. Det her eventyr har budt på et fedt fællesskab og gode minder. Alle har været åbne og imødekommende, og vores fantastiske rejseleder Maria har været med til at skabe en tryg ramme for os alle.

– Sarah

Bliv inspireret af andre

vandfald i costa rica
3 drenge spiser vaffelis mens de er i solen i australien

Instagram

TikTok

YouTube

Rejsetesten

Rejsemagasin

Dansk Studie Centers rejsemagasin og katalog viser en side fra New Zelaand