“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“


Højskole

Konnichiwa

Down Under

Bali-vibes




“Tag på foodtour i Nishiki Marked. Japan har så mange vilde ting man kan prøve, men når man står der kan kræsenheden godt holde en tilbage. Tag 5 mennesker afsted og lad hver person vælge en ting, som i alle skal dele og smage. Du får prøvet mange nye ting for ingen penge!”
– Tidligere deltager
“Mens I er i Byron har i så mange måder at være aktive på – udnyt det! Volley, pilates, surf og hikes. Join evt. løbeklubben – det er en oplagt måde at møde lokale på”
– Tidligere deltager
“Jeg havde en idé om, hvad Bali var ud fra alt det man ser på Instagram. Men det fede ved vores tur var, at vi også behind the scenes på kulturen. Vi har besøgt lokale landsbyer, boet med aberne i junglen og haft en cooking class. Ting jeg nok ikke lige ville ha’ fundet på, men det derfor rejsen bliver så fed og man bliver mere en bare en turist.”
– Tidligere deltager
Nysgerrig på rejsen? Stalk tidligere hold-profiler på Instagram: @hoensegaarden_2025 og @dummedanskere_e22 og se rejsen gennem vores DSC-deltagers egne øjne.
Tårnhøje bygninger, lysende neonskilte, traditionsrige templer og sushi i lange baner. Japans hovedstad Tokyo byder dig velkommen. Det samme gør din rejseleder. De næste dage skal du udforske den spændende metropol og lære dit nye højskolehold at kende. Tiden går med byrundture og masser af teambuilding og sjove øvelser i byens hyggelige parker. Du skal besøge ikoniske templer, krydse verdens travleste fodgængerfelt, spise spændende mad og opleve den japanske ungdomskultur i et trendy kvarter.
Der er også fridage på programmet, så du sammen med dit nye højskolehold kan tage på eventyr i den urbane jungle. Her kan du bl.a. se byen fra oven i Tokyo Skytree eller smage japanske specialiteter fra de mange gadekøkkener og restauranter. Du kan også tage på dagstur til Hakone og sejle på søen, svæve i en gondol med udsigt til Mount Fuji eller bade i varme kilder. Fra travle Tokyo går turen videre til smukke og rolige Lake Kawaguchi nær Mount Fuji. Her skal du cykle om søen og nyde en meget autentisk japansk velkomstmiddag.

Du tager lyntoget Shinkansen, som med sine op mod 300 km/t bringer dig fra Tokyo til Kyoto. Den smukke by er omgivet af grønne bjerge og floder, og der er flere parker at gå på opdagelse i, bl.a. bambusskoven, som du kan opleve i din fritid. Din lokale guide tager dig med til flere betagende templer og en traditionel te-ceremoni. Historien er at mærke over alt i Kyoto. Du bliver iklædt en flot, farverig og meget eksklusiv kimono og inviteret med på en spadseretur i det historiske Gion kvarter. Hold øjnene åbne. Hvis du er heldig, kan du spotte de smukke geishaer.
Du forlader storbylivet og flytter ind i et buddhistisk tempel. Der venter dig en helt unik oplevelse, når du i et døgn skal leve på lige vilkår med munkene. Måltiderne bliver serveret, mens du er klædt i en traditionel kimono, og om morgenen er det tidligt op og ud af fjerene. En traditionel morgenceremoni venter dig. Dagen fortsætter med sumobrydning, inden turen går retur til Tokyo med det hæsblæsende hurtigtog. Farvel til Japan og goddag til Australien. Tiden er inde til at rejse til et nyt land.

Næste stop er Australien, hvor du starter med et par dage i enten Brisbane eller Surfers Paradise. Herfra går turen til vidunderlige Byron Bay, som er et sted, du med stor sandsynlighed får svært ved at forlade igen; surferstemning, idylliske strande og en laidback kultur gør det nemt at få lyst til at blive her for evigt. Undervejs til Byron Bay stopper du og holdet ved Currumbin Wildlife Sanctuary, hvor du kan komme helt tæt på de spændende australske dyr. Hils på koalaer, kænguruer og krokodiller.
I Byron Bay har du en friuge, så du sammen med dit højskolehold kan udforske byen og den smukke kyst. Lær at surfe eller dykke, nyd de hyggelige markeder, flyv i luftballon eller ro i kajak omringet af delfiner – mulighederne er mange i Byron Bay. Selvfølgelig kan du også vælge at rejse helt andre steder hen i Australien i friugen. F.eks. kan du rejse til Fraser Island, Whitsundays eller Outbacken. Du og holdet slutter Australien af med nogle dage i Sydney, hvor du bl.a. kan opleve Operahuset og de ikoniske strande. Blue Mountains er også en mulighed, mens du befinder dig i Sydney.

Asien kalder på dig igen. Rejsen går nu til paradisøen Bali i Indonesien. Her skal du fordybe dig i en spændende og helt unik kultur. Hinduisme og spiritualitet fylder meget i balinesernes liv og hverdag, hvilket du vil lære mere om, når du ledsaget af en lokal guide besøger smukke templer, lokale landsbyer og spændende markeder. Du skal hike i Munduks smukke bjerge, lære om kaffeproduktion og besøge flere betagende vandfald. Munduk introducerer dig i særdeleshed for Balis charmrende landliv. Ikke mindst skal du opleve Balis ikoniske rismarker, inden turen går videre til byen Ubud.
Ubud er i høj grad øens spirituelle centrum. Her kan du dyrke yoga med udsigt til svajende palmer og grønne rismarker eller forkæle dig selv med lækre spabehandlinger. Du kan også hænge ud på byens mange trendy caféer og restauranter, svinge dig i gynger over rismarkerne, hilse på vilde aber og jagte de perfekte insta-fotos.

Højskoledelen fylder meget de næste uger. I Ubuds smukke rammer starter du et 3 ugers undervisningsforløb i det spændende fag Kommunikation & Personlig Udvikling. Du introduceres for en dygtig dansk underviser, som de næste uger vil give dig nyttige redskaber, som du kan bruge fremadrettet i dit liv. I dette fag bliver du klogere på dig selv og dine medrejsende, og du får større afklaring ift. fremtiden.
I Canggu fortsætter du undervisningen i Kommunikation & Personlig Udvikling. Normalt finder undervisningen sted i morgen- og formiddagstimerne. Eftermiddage og weekender har du fri til at udforske på egen hånd og med dit højskolehold. I Canggu kan du slænge dig på stranden og hos de mange beach clubs, du kan shoppe i byens butikker eller tage på længere udflugter. Riverrafting, bestigning af en vulkan og smykkeværksted er alle aktiviteter, du kan tilvælge i din fritid. I disse uger bruges tiden som regel også på en masse sociale aktiviteter, som kan være arrangeret af dig og dit hold.

Din rejse fortsætter til Gili-øerne, hvor atmosfæren er helt speciel. Du skal bo på Gili Trawangan, hvor biler er forbudt, så du kommer rundt i klipklapper og cykler i sandet.
Dagene flyder afsted med snorkling over farverige koralrev, dykning blandt havskildpadder og solnedgange, der får hele horisonten til at gløde. Men Gili handler ikke kun om at slappe af – vi har fokus på at gøre tiden på Gili-øerne til mere end end badeferie.
Du og dit hold skal nemlig bidrage til et lokalt bæredygtighedsprojekt med fokus på korallernes trivsel. Det betyder beach clean-up og samarbejde med de lokale dykkere, der gør os klogere havmiljøet. Som mange andre steder i verden er økosystemet og korallerne truet på Gili-øerne. Derfor smøger vi ærmerne op og kan stolt sidde med følelsen af at gøre en reel forskel.
I din tid på øen kan du også vælge imellem 1 valgfri aktivitet: et dyk, et prøvedyk, hestetur i solnedgangen eller koral-workshop. Hvad vil du helst?
Inden saltvandet er skyllet af, så er det tid til at nyde de sidste dage sammen. Måske vælger du og holdet at arrangere den sidste hygge. Fx, gallafest, mindebøger og måske dukker der et par tårer i øjenkrogen op. For her – midt i palmer, sand og sol – mærker man virkelig, hvor meget fællesskabet har sat sig fast.
Og så… går turen hjem. Fyldt med oplevelser, nye perspektiver – og mennesker, du ikke vil glemme.







Snak med Erica eller en af vores andre rejsekonsulenter.
Ring på 48 17 10 60
eller send os en besked her
Nogle gange skal man bare tage springet og kaste sig ud i det ukendte. Jeg endte på en rejse med nogle af de mest fantastiske mennesker, jeg kunne ønske mig. Og det er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv. Det har udfordret mig, gjort mig mere modig og udviklet mig både personligt og socialt.
– Frederik

Undervejs på rejsen havde vi en fantastisk rejseleder som havde styr på alt det praktiske. Det var en gave ikke at skulle tage det store ansvar, men derimod bare at kunne følge med, og lade hver dag overraske en positiv.
Jeg har udviklet mig selv så meget gennem undervisningen, blevet klogere på verden og ikke mindst fået venner for livet. Hvis du overvejer at rejse med DSC, så gør det! Du kommer ikke til at fortryde det.
– Bjørg









TikTok
YouTube

Alle vores rejsekonsulenter har selv rejst med DSC.
Hiv endelig fat i os – vi elsker at hjælpe og inspirere dig til din højskolerejse.
Følg denne rejse, så du får besked når der fx er få pladser tilbage.