“Jeg kan ikke beskrive, hvor fedt det har været...“

Generelt gør vi meget ud af at booke bosteder, der har en god beliggenhed – og som er pæne og ordentlige. Det kan være alt fra lejligheder og hoteller til lodges, guesthouses og hostels. Når du er på rundrejse, vil programmerne også være krydret med enkelte overnatninger i anderledes boformer som f.eks. et munkekloster i Japan, hytter i trætoppene i Sri Lanka eller træhytter i junglen i Costa Rica.

 

Hvor mange bor vi sammen?

I er typisk to til seks om at dele et værelse i undervisningsperioderne. På rundrejserne bor du af og til i store fællesrum/dorms med plads til 6-30 personer. Her kan ørepropper være en god ide, selvom det er megahyggeligt, når man rejser sammen som en gruppe.

 

Hvem bor sammen?

Vi har bedst erfaring med, at rejselederen beslutter, hvem der bor sammen. Det er en af vores vigtigste ingredienser i at skabe det fede fællesskab, DSC er blevet så kendt for.
Det er typisk sådan, at du skifter værelseskammerater, hver gang du flytter til et nyt sted, så du kan nå at bo med mange forskellige fra holdet.

 

Hvordan bor jeg på rejser i Oceanien? (New Zealand, Fiji & Australien)

Oftest bliver du og holdet indkvarteret sammen på hyggelige hostels, hvor I bor i mindre grupper. Her er der fællesarealer og altid mulighed for at komme på WIFI.. Næsten alle steder i New Zealand og Australien er der mulighed for selv at lave mad i et fælleskøkken, og bostederne ligger meget centralt, så det er nemt at komme rundt. I Fiji er der sjældent tilgang til køkken.

 

Hvordan bor jeg på rejser i Asien (f.eks. Bali, Gili Islands, Vietnam, Cambodja, Sri Lanka, & Maldiverne)?

Her bliver du hovedsageligt indkvarteret på hoteller med morgenmad inkluderet. Du bor typisk i mindre grupper, oftest to til fire personer pr. værelse. På enkelte destinationer indkvarteres du på guesthouses eller hostels, typisk i værelser til op til 8 personer. Nogle steder er der pool, og mange steder ligger tæt ved stranden. Der er ikke adgang til køkken, da det er let og billigt at spise ude. I Maldiverne er alle måltiderne inkluderet.

 

Hvordan bor jeg på rejser i Latinamerika?

I Latinamerika (Mellem- og Sydamerika) bliver du oftest indkvarteret i lejligheder eller på små hoteller. Her bor du oftest fire til seks personer sammen. Mange steder bor du også på hostel eller hotel. Der er nogen gange mulighed for selv at lave mad, og der er fællesarealer med plads til fælleshygge. Nogen steder er der pool, og mange steder ligger tæt ved stranden.

 

Hvordan bor jeg i USA (f.eks. Hawaii, Miami & Los Angeles)?

Her bor du i alt fra lejligheder til hoteller og hostels. Alle steder er af høj kvalitet og ligger centralt, så det er let at komme rundt.