mobil-menu
Find din rejse her
Til forsiden
Dansk Studie Center - til forsiden

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Dsc_Logo_Mobil.png

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Mobil-hamburgermenuHvid

Ansigterne ude i verden

Der er altid inspirerende og rejseerfarne danske rejseledere på alle rejser med Dansk Studie Center.

Når du rejser med Dansk Studie Center, har du altid en dansk rejseleder med på hele din rejse.

Vores rejseledere sørger for at hjælpe til at skabe tryghed og overblik på rejsen. De sørger for, at program og det praktiske kører. De koor­dinerer og informerer om alt fra transport til overnatning og dags­ture. De står også altid klar med råd og tips, når du skal planlægge weekend­erne eller friperioderne. 

Derudover er de også din garanti for hjælp og støtte, hvis der skulle opstå sygdom eller nødsituationer.


Fællesskab og samarbejde er omdrejningspunktet for vores rejser, men et godt sammenhold kommer ikke af sig selv, og derfor har vores rejse­ledere stort fokus på teambuilding og forventningsafstemning i starten af rejsen.  De hjælper jer med at sætte spille­reglerne på plads, og at sætte gruppens fælles værdier og mål, så I sikrer, at der er plads til alle. Gennem hele turen hjælper rejselederen jer med at styrke fælles­skabet, så alle trives og hjælper hinanden med at hånd­tere udfordring­er sammen

Vores rejseledere har ikke kun samlet en del stempler i passet. De brænder også for at dele deres rejseerfaring med dig. 


Under din rejse giver de dig inspiration til, hvordan du bedst møder og forstår landenes forskellige kulturer. Du får en berejst, guidende mentor, der hjælper dig med nye perspektiver på verden og måske endda på dit liv. 


Rejselederen står altid klar til at hjælpe med individuelle råd og sparring. Undervejs på rejsen holder rejselederen blandt andet individuelle samtaler, der sikrer at du trives og har plads til at udvikle dig. Sammen med gruppen sørger rejselederen for, at du får en rejse, hvor du både udfordrer dig selv og definerer dine grænser.   


Lederne fortæller:

For mig er rejseledertitlen et privilegie der giver mig lov til at folde verden ud for mine deltagere. For mig er det vigtigt at der er fokus på at vi er gæster i andre kulturer og jeg sørger altid for, at der er respekt og åbenhed for hvor anderledes livet kan leves, alt efter hvor i verden man har ophav. Rejselederlivet giver mig frihed og muligheden for at møde unge mennesker der inspirerer mig og udfordrer mig til at være den bedste version af mig selv. Lige så meget jeg håber de bliver inspireret af, hvordan jeg har valgt at forme mit liv, udenfor Danmark, bliver jeg inspireret af deres værdier og verdenssyn. Det er for mig en symbiose af at lære og lære fra sig, og jeg får lov til at udvikle mig sammen med mine grupper.

- Aviaja Nørskov-Nielsen, rejseleder Dansk Studie Center


Som rejseleder får jeg lov at følge unge på deres livs indre og ydre rejse. Den er enorm den udvikling, der finder sted i løbet af de måneder, de er afsted, og det er i høj grad denne udvikling, der driver mig. Jeg tror på, at rejser gør os til bedre mennesker. Vi udvider vores horisont og bliver mere bevidste, tolerante og forstående over for kulturer, miljøproblematikker og sociale og politiske sammenhænge. At kunne være med til at give de unge en bredere verdensforståelse og et dybere personligt fundament, er klart min største motivation. Og så findes der ikke noget federe end at se overraskelsen og fascinationen i deres øjne, når de oplever noget for første gang." 

- Sara Helmark, rejseleder Dansk Studie Center


"Det er ualmindeligt inspirerende at rejse med unge fra hele landet. Jeg lærer altid noget nyt, både om mig selv, og om hvad alle disse fantastiske unge kan og vil give til hinanden og verden. Hvis jeg samtidig kan støtte dem, når de finder mod, de ikke vidste, de havde. Og inspirere dem til at møde verden med respekt, nysgerrighed, selvstændighed og positivitet, så vi sammen griner højt og funderer over den verden, vi lever i – så har jeg slet ikke lyst til at tage hjem."  

- Anne Skriver, rejseleder Dansk Studie Center

Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Line Uttenreitter
Navn
Line Uttenreitter
Jobtitel
Rejseleder, Underviser
Webtype:
Rejseleder, Underviser
Beskrivelse:
Line Utte er rejseleder og underviser i Sport & Personligt drive. Utte har rejst med DSC i en årrække med bl.a. 3 ture jorden rundt. Hun søger (hverdags)eventyr så ofte som muligt med sin lille familie, Thomas, som hun også er rejseleder sammen med og hendes lille, berejste datter Elva Sol. Utte glæder sig til at rejse med deltagerne, vise dem verden, gå i flow sammen, grine og lege, opbygge relationer og udvide indre- og ydre horisonter.
Når Utte ikke er rejseleder lever hun et fedt puslespilsliv med mange bolde i luften, der handler om at nyde hver evig eneste dag. Livsnyderi er key og det tager Utte med på rejsen og deler gavmildt ud af. Utte arbejder som smykkedesigner, med SoMe og med alt muligt andet – hun griber muligheder når de opstår.
Uttes motto: "Replace fear of the unknown with curiosity" & ”Når du møder verden med smil – smiler verden tilbage” (og livet bliver sjovere og nemmere).
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Brian Nymann Jensen
Navn
Brian Nymann Jensen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Brian har været rejseleder for Dansk Studie Center på de fleste af destinationerne. Han har tidligere rejst i det meste af verden i både korte og mere længerevarende perioder. Han har primært rejst rundt i Asien, hvor han også har været bosat. Som menneske kan Brian godt lide det mere afslappede syn på livet, som man oftest ser ude i verden.

Brians motto: "Den korteste vej mellem to mennesker er et smil :)"
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Travel Advisor and Tour Leader
Leder i lande:
Foto
Nadja Sommer
Navn
Nadja Sommer
Jobtitel
Webtype:
Kontor, Rejseleder
Beskrivelse:
Nadja sidder til dagligt på kontoret, og du har måske mødt hende til et informationsmøde, hvor hun elsker at brede budskabet omkring Dansk Studie Center. Derudover har hun kronisk udlængsel, og har især rejst i store dele af Asien, hvor hun også er rejseleder. For Nadja er det bedste ved at rejse følelsen af at træde ud af sine vante rammer, ud af komfortzonen, og i stedet kommer hjem med nye erfaringer, venskaber, perspektiver, idéer og drømme. Nadja er desuden selv tidligere deltager på rejsen til Thailand, Bali og Gili.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Creative Manager
Leder i lande:
Foto
Thea Møller Ronex
Navn
Thea Møller Ronex
Jobtitel
Webtype:
Kontor, Rejseleder
Beskrivelse:
Thea startede selv som deltager hos DSC tilbage i 2013. I dag er hun uddannet journalist og sidder med de kreative opgaver på kontoret, når hun ikke er ude i verden som rejseleder.
Når Thea rejser ud er hun især på jagt efter 3 ting: adrenalinsus, livet på bare tæer og mødet med lokalbefolkninger, der lever, drømmer og tænker anderledes end os herhjemme.
“Tag omvejen, dyrk din nysgerrighed og aldrig stop med at fange solnedgange”.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Stine Marie Ellegaard
Navn
Stine Marie Ellegaard
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Stine Marie er rejseleder og mener, at vi hele tiden er på en rejse - også når vi ikke er klar over det selv. Men når vi er ude i verden på en fysisk rejse, får vi alt det bedste og vigtigste (og sjoveste og smukkeste) med i rygsækken. At møde sig selv og andre ude i verden er den største gave, vi kan give os selv. Derfor går der ikke mange måneder i DK, før Stine Marie mærker rejsefeberen. Hun er uddannet pædagog og har hos DSC fundet den perfekte kombination af hendes store passioner: Rejser, udvikling og relationer. Hun har boet i Paris og på Mauritius og rejser altid så meget som muligt.
Intet er umuligt eller for sent, og vi udvikler os hele livet - hvis altså bare vi tør smage, mærke, lytte, give slip, se, give, modtage, udforske - og nogle gange 'bare være'.
Motto: Hvis du ikke prøver, hvordan kan du så vide det?
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Lasse Ingstrup
Navn
Lasse Ingstrup
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Lasse er det man kan kalde en rejse-nørd. Han har tidligere arbejdet som charter- og skiguide i et utal af lande, og har været rejseleder for Dansk Studie Center i adskillige år, hvor han har haft hold på de fleste af destinationerne. Lasse har en stor passion for adventure og selvudvikling, hvorfor han sjældent lader kanten af sin comfort zone for langt ude af syne, for han mener, at vi lærer mest, når vi skubber til vores grænser. At udforske sine grænser kan også betyde at være åben over for nye mennesker og kulturer - og hvor praktiseres denne øvelse bedst, hvis ikke ude i den store skønne verden? Ud over at have boet i et hav af lande er Lasse uddannet Cand.soc i Virksomhedsledelse, samt certificeret Life Coach, så om sommeren når han er i Danmark, hjælper han mennesker med at opnå deres fulde potentiale og blive de bedste versioner af dem selv. Får du Lasse som rejseleder, så kan du forvente at der er fart på og god energi, og samtidig også tryghed, nærvær og empati, samt fokus på fællesskabet og højskolestemningen.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Maria Bødker
Navn
Maria Bødker
Jobtitel
Rejseleder, Underviser
Webtype:
Rejseleder, Underviser
Beskrivelse:
Maria er rejseleder og underviser desuden i Sport, Krop og Personligt drive for DSC. Hun er uddannet fysioterapeut og personlig træner og har i det virke rejst med atleter på træningscamps på Mallorca og De kanariske øer. Hun har boet og arbejdet i Norge og nydt naturen på langrend i de norske fjelde. Maria er eventyrlysten og har rejst i store dele af verden, hun har svømmet med havskildpadder i det Caribiske hav, besøgt orangutanger i Borneos regnskov, surfet og snorklet langs kysten på Bali, kørt på MTB i Australien med kænguruer som wingman, skydive og hiking i New Zealands skønne natur, løbet om kap med giraffer i bushen i Sydafrika, uddannet yogalærer i Indien med udsigt til Himalaya Bjergene samt sejlet i kajak blandt søkøer i Florida. Maria elsker udfordringer og er nysgerrig på hvad livet kan bringe, hvis man møder det med åbne arme. At tage ud i verden og udforske den og de mennesker man møder, er for hende den mest livsgivende cocktail, bestående af balsam for sjælen og ud af komfortzonen.

Motto: Inhale the good shit, Exhale the bullshit ;-)
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Cheyenne Pratt
Navn
Cheyenne Pratt
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Cheyenne er dansk-australier, født og opvokset i Indonesien. Hun tilbragte sin barndom på sine forældres hotel på Bali, hvor hun fra en tidlig alder blev eksponeret for mennesker med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Med en kandidatgrad i Arabisk- og Mellemøststudier har hun en solid baggrund som projektleder inden for NGO-branchen, hvor hun har støttet unge i at skabe varig social forandring. Cheyenne mener, at et højskoleforløb hos DSC handler om meget mere end blot at rejse; det handler om at udfordre komfortzonen, udvide livsperspektivet og opnå en dybere forståelse for verden og de mennesker, der lever anderledes end en selv.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Christine Louise Hermansen
Navn
Christine Louise Hermansen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Christine er rejseleder og er der noget, der kendetegner hende er det eventyr og nysgerrighed. Hun elsker at opleve nye steder og andre kulturer, nyder at snakke om de store spørgsmål i livet, og har ofte trang til at ændre ’status quo’. Hun har derfor boet både i Australien og tre år i Berlin, hvor det, der virkelig tiltalte hende, var kulturmødet og den frihed, der var forbundet med at bo i et andet land.
Med en baggrund i kommunikation, er Christine nysgerrig og passioneret omkring, hvordan vi som mennesker udvikler os i samspil med andre. Og hvordan vi udvikler os, når vi møder andre mennesker og kulturer, som tænker anderledes end os selv.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Thomas Madsgaard Mogensen
Navn
Thomas Madsgaard Mogensen
Jobtitel
Underviser & rejseleder
Webtype:
Rejseleder, Underviser
Beskrivelse:
Siden 2012 har Thomas arbejdet som underviser og rejseleder på højskoleophold i udlandet – det er blevet til snart 20 rejser, ca 5 år brugt ude i verden, med mere end 500 rejsende på 10 forskellige destinationer rundt om i verden. Eventyrene er at finde ude som hjemme. Til hverdag står den på korte og længere hverdagseventyr, sammen min hans partner Line (som han også rejser med, her hos DSC) og deres lille datter Elva Sol.
Thomas elsker det fællesskab og sammenhold som bliver skabt på rejserne, og glæder sig utrolig meget til at tage del i hverdagen ude i verden, sammen med alle deltagerne. Fælles oplevelser, adrenalin, grin og sjov, kulturmøder, storslående bjerge, solrige strande og frodige tropiske skove – alt det og meget mere skaber magien derude.
Hjemme arbejder Thomas som selvstændig tømrer, kajakguide, med SoMe og en masse andre spændende ting – et rigtig puslespilsliv. Han ejer sammen med Line, deres hjemmebyggede van Sunshine, som så ofte som muligt bliver brugt som det rullende sommerhus, både i Danmark og i Europa.Livet skal være godt og sjovt og det skal leves lige nu!
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Heidi Gervin Lund-Pedersen
Navn
Heidi Gervin Lund-Pedersen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Det som kendetegner Heidi er hendes lyse lokker, sjove grin og gode humør. Hun er meget nysgerrig og elsker at møde nye og anderledes kulturer – da hun mener disse kulturmøder, er med til at rykke og udvikle os, til at blive en bedre udgave af os selv. En klog forfatter skrev engang: “At rejse er at leve”. Hver gang Heidi pakker rygsækken og drager mod nye eventyr og horisonter, mærker hun altid det ekstra sug i maven, som giver hende en ukuelig appetit på livet. Heidi er uddannet socialpædagog – en uddannelse der har bragt hende vidt omkring og i et år arbejdede hun i Australien. Hun har rejst til næsten alle kontinenter – hun mangler kun ét, nemlig Antarktis. På hendes rejser, har hun altid sit kæreste eje med, nemlig hendes dykkercertifikat. Med dette har hun set alt fra hajer, skildpadder, oceaner af fisk, søde søkøer, mørke grotter og farverige koralrev. Derudover har hun levet af piratfisk i Amazonas junglen, blevet køresyg på Afrikas savanne og kæmpet med igler i Cambodja. Heidi har tyvstjålet hendes rejsemotto fra Pippi: “det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!”. Og det har fået hende ud på de mindre elegante omend vildeste eventyr.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Rejseleder
Leder i lande:
Foto
Mia Løyche Pedersen
Navn
Mia Løyche Pedersen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Mia er en entusiastisk eventyrer, der lever for nye indsigter, frihed og følelsen af at være på vej. For hende handler rejserne især om at fordybe sig i kulturen, komme helt tæt på lokalbefolkningen og skabe nye relationer, der udfordrer og udvider både verdens- og selvforståelsen. Hun elsker at fare vild med vilje og går gerne store omveje for at tage den smukkeste, sjoveste eller mest interessante rute. Og så føler hun sig grundlykkelig og allermest i live, når hun bevæger sig ud i det ukendte, og gang på gang bliver overvældet af al den skønhed og kærlighed, som verden er fuld af.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Sis Andersen
Navn
Sis Andersen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Sis er ny rejseleder for DSC. Hun er uddannet lærer og har arbejdet som dansk-, engelsk- og madkundskabslærer i mange år. Derfor er Sis naturligvis altid nysgerrig på madkulturen i de lande, som hun besøger, og kan hun få lov til at lære nogle lokale retter, så er hun i sit es.
Sis valgte at tage sin udlandspraktik på seminariet i New Zealand, da hun læste til lærer og det er sidenhen blevet et af hendes yndlingslande.
Sis har en voksen datter, der i mange år har været den trofaste rejsemakker. Sis valgte nemlig at tage ”ud i det blå” med sin datter, leve som fuldtidsrejsende og opleve, hvad der opleves kunne i cirka 3 år.
Hun tror på, at der sker magiske ting, når man møder nye kulturer med et åbent sind. Det gælder om ikke at tage sine fordomme med sig.
Livet skal helst være en lang række af mindeværdige oplevelser og derfor er Sis altid nysgerrig på, hvad der venter rundt det næste hjørne.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Mathilde Østergaard
Navn
Mathilde Østergaard
Jobtitel
Rejseleder & Underviser
Webtype:
Rejseleder, Underviser
Beskrivelse:
Mathilde er ny rejseleder hos DSC, og har desuden erfaring med undervisning i faget Sport og Personligt Drive. Hun har en kandidat i idræt og dansk og er atlet på det danske styrkeløftlandshold. Bevægelse og rejser er derfor en stor del af Mathildes liv, og hun sætter en ære i hele tiden at udfordre og udvikle sig selv, samt skubbe grænserne for nye målsætninger og oplevelser. Mathilde er et enormt positivt væsen og har en sprudlende energi, som smitter af på alle omkring hende. Hun nyder at møde nye mennesker, og gør en dyd ud af at skabe gode relationer både til og mellem andre.

På nuværende tidspunkt bor Mathilde i New Zealand, som er det seneste eventyr i rækken. At rejse rundt i verden, opleve og mærke er for Mathilde noget af det smukkeste og mest fantastiske, som livet byder på, og endnu større er det, når man møder nogen, som er ligeså foretagsomme og eventyrlystne som en selv, som man kan dele det hele med. Det unikke fællesskab, som kan opstå i mødet med andre ildsjæle, når man befinder sig i nogle af de meste fantastiske omgivelser i verden, er uden sammenligning. Det er her, man skaber minder for livet, udvider sin forståelse af verden og sig selv og opnår en dybere indsigt i, hvad meningen med livet er for netop én selv.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Kirstine Christensen
Navn
Kirstine Christensen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Kirstine er opvokset i Nordens Paris, senere rejste hun længere syd på til Smilets by, hvor hun har
læst en kandidat i medievidenskab. I dag har hun krydset hele to broer og bor til dagligt i
København. Men ved siden af denne rejse, har Kirstine ofte pakket rygsækken og draget mod
varmere, såvel som koldere, himmelstrøg. På agendaen har kulturudveksling altid stået øverst. Det
har ledt hende til flere rejser og ligeledes to udvekslingssemestre i henholdvis USA og England.
Hun mener, at vi aldrig har set alt eller lært alt, forstået på den måde, at det for evigt vil være
meningsfuldt at udfordre vores antagelser, vores hverdag og blive inspireret til nye syn på verden,
netop gennem mødet med andre mennesker og kulturer. Hun ser frem til, at I sammen skal møde
det ukendte og i dette møde blive klogere på jer selv og den verden i er en del af.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Christina Kraul Møllegaard
Navn
Christina Kraul Møllegaard
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Christina er en smilende, udadvendt og imødekommende rejseleder. Hun har selv været deltager på en Dansk Studie Center rejse i efteråret 2012, hvor turen gik til eksotiske Fiji og smukke New Zealand. Sidstnævnte er et af hendes favoritlande, som hun håber på at besøge igen i fremtiden. På denne rejse startede hendes kærlighed for at opleve verden. Udover studierne i København, har Christina studeret på universiteter i både Californien og Sydney samt uddannet sig som yogalærer på Bali. Derudover har der også været også været plads til 4 måneders rundrejse i Sydøstasien mellem studierne.
Christina er drevet af at rejse, opleve nye lande og kulturer, at møde nye mennesker og hun prioriterer fællesskabet meget højt. Et af hendes helt store ønsker er at få lov til at svømme med manta rays.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Mathies Hvid Johansen
Navn
Mathies Hvid Johansen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Mathies har selv været på tur som deltager med DSC i Mellemamerika, og siden den rejse har han været ramt af konstant udlængsel. Det har ført til mange rejser ud i verden, hvor han blandt andet har boet på Bali som dykkerbums, backpacket rundt i Latinamerika, og været verdensborger med adresse på forskellige sejlbåde rundt omkring i verdenshavene. Mathies tror på at rejse er et menneskeligt behov vi alle har, at rejseoplevelser er bedst hvis de opleves i fælleskab med andre mennesker, og at verden samt tilværelsen forstås bedst hvis man rejser ud i den. Derudover er han ekspert i at se solnedgange og deler meget gerne ud af sin ekspertise.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Sara Munk Nielsen
Navn
Sara Munk Nielsen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Sara har et hjerte, der banker for eventyr og ungdommens levende energi. Hun er kendt for hurtigt at skabe kontakt og tillid til folk, da hun møder sine medmennesker med åbenhed, fordomsfrihed og et positive sind. Helt fra Sara var ganske lille, har hun været nysgerrig på andre kulturer og forskellige måder at leve livet på. Hun er nærmest ikke kommet hjem fra en rejse, før en ny er booket eller på tegnebrættet.
Hun mener, at vi lever mere intenst, når vi rejser, særligt når vi våger os ud i det ukendte, hvor oplevelserne efterlader mærkbare indtryk, nye livsperspektiver og personlig udvikling. Store forandringer og mod har formet Saras liv de sidste år, da hun sammen med sin kæreste har besluttet at sige sit job op, sælge hus og camper for at drage ud i verden på ubestemt tid, med det eneste formål at følge sin intuition. Hendes drøm om at blive verdensborger er nu blevet realiseret, og hun glædes over at kunne kombinere livet ude i verden med rejselederjobbet. Med en solid baggrund inden for rejser, en kandidat i pædagogik psykologi samt mange års erfaring i arbejdet med unges mentale sundhed bringer Sara en unik dimension til rejselederjobbet. Hendes levemotto er: ”Grib nuet og vær frygtløs i jagten på det, der sætter sjælen fri”.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Kirsten Nørgaard  Fløe Pedersen
Navn
Kirsten Nørgaard Fløe Pedersen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Kirsten er rejseleder og har selv rejst med DSC til Latinamerika i 2013. Lige siden har der hele tiden været en ny rejse på tegnebrættet. Hun er uddannet pædagog, og kendetegn for Kirsten er hendes høje grin, lidt jyske accent og så er hun altid på jagt efter smukke solnedgange.
På hendes rejser elsker hun at komme “off the beaten track”, så hun bedst muligt kan opleve den lokale kultur og møde lokalbefolkningen. Hun mener, at det er i mødet og relationen med andre, at vi lærer os selv bedst at kende. På hendes rejser finder hun et frirum, hvor der er plads til at leve i nuet, rykke grænser og måske endda overraske sig selv.
Kirstens motto er: “Travel is the only thing you buy that makes you richer”
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Katrine Plauborg Schmidt
Navn
Katrine Plauborg Schmidt
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Katrine er en gæv vestjyde, med masser af humor og fødderne solidt plantet på jorden. Hun er uddannet sygeplejerske på 7. år og har arbejdet i flere forskellige specialer.
Katrines rejselyst startede for alvor tilbage i sit sabbatår hvor hun med en veninde rejste gennem New Zealand, Australien, Fiji og Thailand. De oplevelser hun fik der, den imødekommende kultur og de mennesker hun mødte, var med til at lægge fundamentet for hendes videre færden i livet.
Hun har bl.a. boet 8 måneder i Grønland. Har stod dagligdagen på en blanding af arbejde, gode stunder i den storslåede natur og køretur med sine egne slædehunde.
Derudover har hun arbejdet som frivillig på et sundhedsprojekt i Nepal af flere omgange. Her har hun boet hos en familie ude på landet og arbejdet i små byer og har på den måde fået muligheden for at være en del af kulturen og opleve Nepal fra en helt anden side. De mange besøg i Nepal har også givet anledning til trekking i de smukke Himalayabjerge og der er ingen tvivl om at hun på sine mange rejser bliver draget meget af naturen, kulturen og selvfølgelig maden.
”Rejs langt nok og du vil møde sig selv”. Beskriver den personlige udvikling Katrine selv har været igennem i løbet af sine rejser. Hun tror på at når man vover sig ud på nye eventyr, så giver det mulighed for personlig vækst, det åbner vores sind og gør os mere rummelige.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Christian Pasfall Madsen
Navn
Christian Pasfall Madsen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Christian er uddannet skolelærer i fagene dansk, samfundsfag og idræt. Rejser har altid været en stor del af hans liv, og de forskellige eventyr han har haft ude i verden, har været med til at forme ham til den han er i dag. At kunne kombinere rejser blandt andre rejsende, med rejser blandt lokalbefolkningen, har altid været den kombination Christian har søgt. Hans rejser har bragt ham til alt fra Indien, Ghana og Guatemala, til Bali, Thailand og Mexico. Han mener det er i mødet med andre mennesker, kulturer og nye indtryk, at vi som mennesker dannes bedst muligt og udvikler os mest. Hvis et favnende fællesskab kan danne ramme om dette, er Christian i sit es. Christian elsker at være aktiv i alt fra sport, brætspil, vandring og dykning, mens han også elsker når der er tid til at læse gode bøger på stranden eller se film - helst i biografen, men computeren på hotelværelset går også an.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Philip Herslov
Navn
Philip Herslov
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Philip er uddannet folkeskolelærer i fagene dansk, idræt og religion. Han elsker at arbejde med unge mennesker og har tidligere arbejdet på efterskole samt drevet sommerhøjskole på Fyn. Philip elsker at være med til at skabe fællesskaber og tror på at man kan få vilde oplevelser når man investerer energi og kærlighed til hinanden. Hans ungdom har været præget af sport, da han har spillet fodbold hele livet. Fodbolden er lagt på hylden nu, men løb og tennis fylder stadig meget i hans hverdag. Derudover har hun grundet en international familie og fordelagtige flybilletter rejst hele hans liv, hvilket har gjort det at rejse til en essentiel del af hvem han er. Philip siger selv at han har været så heldig at alle de steder han har været har der har han kun mødt fantastiske mennesker og han er ikke et sekund i tvivl om det vil fortsætte, specielt her som rejseleder.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Mette Seneca Jensen
Navn
Mette Seneca Jensen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Mette er en evig rejselysten københavner, med et stort hjerte for og nysgerrig på mennesker og hvordan vi sammen bygger fællesskaber og ikke mindst oplever eventyret sammen.
Hun er en passioneret rejsende, en eventmager, kulturformidler og en livsnyder der ynder at finde ind til kernen det sted hun er, samtidig med at hun har blik for andre omkring hende, for netop når vi møder hinanden som dem vi er, kan vi skabe plads til os alle. Hun elsker at have overblikket og hun er en god gammeldags medspiller, der elsker at arbejde i bevægelse, at bevæge mennesker og finde ind til det, der netop samler os, lige der hvor vi er i livet. Det er med stor livsgnist og med ro i sjælen at Mette rejser ud og møder verden.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Tania Maria Nielsen
Navn
Tania Maria Nielsen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Tania er en eventyrlysten og aktiv kvinde, som har en stor passion for natur, musik og sprog. Hun har været folkeskolelærer i seks år i fagene dansk, samfundsfag og hebraisk, og hun finder arbejdet med unge mennesker meget inspirerende og givende. Tania elsker at være på vej og er altid klar på et nyt eventyr. Hun har et hjerte, der banker for at møde og engagere sig i kulturer og i mennesker, og undersøge, hvordan vi sammen kan gøre verden til et bedre sted gennem ærlig og tryg kommunikation og stærke fællesskaber. Tania har bl.a. rejst og boet en del i Mellemøsten, har i en længere periode arbejdet frivilligt på en farm i et vinterligt Norge, på en båd på Hawkesbury River nord for Sydney og på et buddhistisk center i Melbourne. På disse rejser har hun selv fået flyttet grænser og har været gennem en personlig udvikling. Den fælles drivkraft for disse rejser har været nysgerrigheden på mennesket og inspirationen til, hvordan man kan leve et liv. Tanias motto er: ”Vi lever, når vi rejser”.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Jacob Jørgensen
Navn
Jacob Jørgensen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Som person er Jacob en rigtig naturelsker, som både elsker at køre hundeslæde på Svalbard, se på solnedgange i det indonesiske øhav, men også fjerne ukrudt i sin lille have og finde rav langs stranden.
Jacob er vokset op i et efterskolehjem og kender til værdien af, hvad gode fællesskaber kan. Han er optaget af, at de mennesker han omgiver sig med har det godt, og tror generelt på, at mennesker kan utrolig mange ting hvis de gør sig umage.
Som rejseleder er Jacob nysgerrig på eventyret, kulturen og de indtryk destinationer rundt omkring i verden præsenterer ham for.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Mette Rosenberg Carlsen
Navn
Mette Rosenberg Carlsen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Som person er Mette en passioneret naturelsker med kærlighed til frisk luft både over og under vand. Hun er uddannet biolog, dykkerinstruktør, tidligere professionel havfrue og bruger meget af sin tid på at finde det næste spændende eventyr.
Hun er i den overbevisning at livet er en rejse og turen er langt mere spændende end destinationen. De mennesker vi møder på vejen, er med til at forme vores oplevelse såvel som os selv. Hun tror på at vi skaber de dybeste relationer når vi er ude af vores comfort zone.
Som rejseleder er Mette engageret i oplevelsen, smilene og at skabe en åbensindet vibe.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Pernille Meier
Navn
Pernille Meier
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Pernille er rejseleder, og hendes største kendetegn er hendes smil og hendes store rejselyst og nysgerrighed for verden, særligt for at udforske nye kulturer og møde nye mennesker. Hun er uddannet M.Sc. Disaster Risk Management & Climate Change Adaptation. Hun har rejst i dele af Nordamerika, Europa, Afrika, og Asien, samt boet i Marokko, Spanien og USA. Som person er Pernille smilende, imødekommende og elsker at være aktiv: Lige fra dans, cardio og løbeture til en god hike. Pernilles erfaring er, at når man tager på eventyr og kommer ud og oplever noget helt anderledes fra hjem, så skaber man rum til at teste sine egne grænser og udvikle sin tilgang til verden. Det er også det hun ønsker for sig selv og andre – at få rejst som en del af den personlige udvikling, for at skabe et stærkt fundament for en nysgerrighed og åbenhed overfor verden.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Sofie Magdalene Grave
Navn
Sofie Magdalene Grave
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Som person er Sofie fyldt med positiv energi og mod på nye eventyr. Hun har rejst rundt i store dele af verden og er altid på udkig efter nye eventyr. Kendetegnet for Sofies seneste rejser er naturen og fysiske aktiviteter såsom vandring, klatring, surfing, kajak og dykning. Den seneste rejse stod på en uddannelse som klatre- og vandreguide på New Zealand. Derudover har hun rejst rundt i både Europa, Asien, Sydamerika og Afrika samt været på udveksling i Canada. Sofie sætter stor pris på at udfordre sig selv og hele tiden lære mere om den verden vi alle er en del af. Derfor har hun også brugt de seneste 6 år på at læse antropologi, hvor hun har lært utrolig meget om mennesker og samfund! Ifølge Sofie er det at rejse en perfekt måde at møde nye inspirerende mennesker på, som kan udfordre vores perspektiv på os selv og verden.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Marcus Sandbye
Navn
Marcus Sandbye
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Marcus er en eventyrlysten sjæl med en forkærlighed for adrenalinsus og den magi, som stærke fællesskaber kan skabe. Hans nysgerrighed på verden har ført ham til dele af Latinamerika, Afrika, Europa og Asien, hvor han har oplevet mange forskellige kulturer og lært, hvordan mødet med det fremmede kan give et skarpere blik på os selv. Han har en bachelor i sociologi og har ved siden af studiet arbejdet som livredder i 3,5 år, hvor han har kombineret ansvar med glæden ved at være fysisk aktiv. Han har for nyligt afsluttet et halvt års studier i Bologna, Italien og han brænder for at være en del af fællesskaber, hvor man deler både udfordringer og glæder. Marcus tror på, at de bedste minder skabes sammen, og med ham får du en rejseleder, der er vild med action, men som også prioriterer nærvær, varme og forståelse i enhver oplevelse.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Rikke Kjeldgaard Jensen
Navn
Rikke Kjeldgaard Jensen
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Rikke er en passioneret frilufts- og rejseentusiast og er uddannet indenfor idræt og friluftsliv. Rikke har mange års erfaring som underviser, kursusleder og teambuildinginstruktør hvor hun har arbejdet målrettet med at skabe oplevelser, der udvikler mennesker og styrker fællesskaber.
Rikkes rejseeventyr spænder vidt – fra sejlads mellem Galapagos’ øer og i Fransk Polynesiens atoller med en masse dykning, til roadtrips langs Australiens kyst og igennem Canadas vilde natur. Med flere år i Norges fjelde, hvor hun har udforsket naturen til fods, i kajak og på ski, bringer hun en bred erfaring og en dyb passion for naturens mangfoldighed. Som rejseleder har hun fokus på at inspirere andre til at opdage nye perspektiver, udfordre sig selv og opleve magien ved at rejse i fællesskab.
For Rikke handler rejser om at udforske, skabe minder og bygge relationer, hvor fællesskabet er i centrum. Hun værdsætter den særlige højskolestemning, hvor læring, fordybelse og eventyr går hånd i hånd, og hvor vi alle bidrager med vores unikke perspektiver. Med Rikke som rejseleder kan du forvente nærvær, engagement og en positiv tilgang, når hun guider jer gennem både oplevelser og refleksioner i smukke omgivelser.
Web email visning
Vis verdenskort
Undertitel:
Leder i lande:
Foto
Anne Ladefoged
Navn
Anne Ladefoged
Jobtitel
Rejseleder
Webtype:
Rejseleder
Beskrivelse:
Anne elsker en uforglemmelig naturoplevelse, og det er som regel også det hun stræber efter, når en ny rejse skal planlægges. Hvilket også har resulteret i, at hun bl.a. har oplevet Engels Falls og besteget Roraima i Venezuela, boet 5 måneder med løver som naboer i Sydafrika, besøgt de mest remote øer og svømmet med hajer i Indonesien. Som 20årig var hun på en grupperejse, som bestemt var startskuddet til et liv hvor nye lande, kulturer og nature bliv udforsket hver gang chancen byd sig, og heldigvis er der stadig mange steder på listen.
Som person er Anne empatisk og udadvendt, og elsker at være sammen med en masse mennesker. Hun nyder at dele oplevelser med andre, da hun mener det giver dem ekstra værdi. Med Anne som rejseleder kan du forvente en masse positiv energi, tryghed og ikke mindst højt humør, når I skal ud på en forhåbentlig fantastisk tur sammen.
Web email visning
Vis verdenskort
Bestil vores katalog
Kursistlogin
Følg os på YouTube
Se os på TikTok
Følg os på Instagram
Følg os på Facebook
Vandtårnsvej 62A, 1. sal E, nr. 20, 2860 Søborg - +45 48 17 10 60 - info@danskstudiecenter.dk

Copyright © 2025


Lukgenveje

Dansk Studie Center

Vandtårnsvej 62A,
1. sal E

2860 Søborg

Send e-mail

Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14

Til toppen af siden