Oplev det bedste af verden på denne 4 måneders rejse "Jorden Rundt - Pura Vida". Oplev Vietnam, Cambodja, New Zealand, Australien, Hawaii, Los Angeles, Costa Rica og Miami. Her står oplevelserne i kø, og du vil få ny indsigt i vores fantastiske verden og masser af inspiration til fremtiden.
Undervejs er der inspirerende og motiverende undervisning i Sport & Personligt Drive i New Zealand samt Kommunikation & Personlig Udvikling i Costa Rica, som giver dig fokus og drivkraft til at opnå de ting, der er vigtige for dig i livet.
Rejsen "Jorden Rundt - PURA VIDA" bringer dig til to af Asiens smukkeste lande Vietnam og Cambodja, hvor du lærer om kulturen. Du fortsætter med adrenalinaktiviteter og spændende undervisning i Sport & Personligt Drive i New Zealand efterfulgt af intense storbyoplevelser i Australien, på Hawaii og i Los Angeles.
Du har herefter tre ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling i Costa Rica, inden rejsen slutter med en friuge i Miami. Kom hele "Jorden Rundt", bliv en del af vidt forskellige kulturer, oplev smuk natur og udforsk dine grænser i omgivelser, der spænder fra pulserende storby til frodig jungle. Alt dette og meget mere sammen med andre unge, der også vil ud og mærke verden, fællesskabet og friheden.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Stalk tidligere deltagers billeder fra rejsen; Jorden Rundt – Pura Vida
Mange af vores hold laver et hold-hashtag, når de er ude og rejse.
Så kan alle billeder blive samlet ét sted og dem derhjemme kan stalke lidt med.
Vil du se billeder fra deltagere, der har været på lige præcis denne rejse?
Hop ind på Instagram, og tjek holdenes hashtags ud:
#nejtakjegharselvposemed (Ændret landeprogram pga. Corona)
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE?
Stalk billeder fra andre rejser, som har besøgt én eller flere af destinationerne.
Tidligere hold, som besøgte Cambodja og Vietnam på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Vietnam og Australien på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Australien og New Zealand på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Hawaii, Los Angeles og Miami på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Costa Rica på deres rejse:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE OM LANDENE?
Hop ind på Instagram og se hvad vi har lagt op fra de forskellige lande.
Stalk vores lande-hashtags:
Din rejse begynder i Siem Reap, hvor din rejseleder tager imod dig. De første dage går med hyggelige aktiviteter og teambuilding med dit nye hold. Du skal også se det historiske tempelkompleks Angkor Wat. Her kan du udforske de mange ruiner i junglen og se solopgangen over templerne fra søen eller i luftballon. I Siem Reap spiser du desuden frokost hos en NGO restaurant, der bekæmper menneskehandel. Unge uddannes her inden for restaurations- og servicebranchen. Siden tager du til Kompong Khleang, hvor de lokale bor i huse på pæle omringet af rismarker.
Dernæst tager du til hovedstaden Phnom Penh. Her besøger du det royale palads og Toul Sleng, hvor mange blev tortureret under Khemer Rouge-regimet. Din lokale guide fortæller om Cambodjas grusomme fortid og viser dig også "The Killing Fields", hvor mange mistede livet.
Herfra går turen videre til Vietnam ad Mekong floden med båd.
Første stop i Vietnam er det den skønne paradis-ø Phu Quoc, hvor du i 5 nætter skal overnatte på et luksusresort lige i strandkanten. Her er masser af tid og mulighed for at være sammen som hold og nyde solen og standen. I fortsætter oplevelserne i det spændende og autentiske Mekong-delta, hvor du skal sejle ud og bo på et lokalt homestay, tilberede vietnamesiske specialiteter, cykle gennem små landsbyer og opleve traditionel dans, sang og håndværk. Fra Mekong-deltaet tager du til den travle og tætbefolkede storby Ho Chi Minh City. Tusindvis af scootere farer om dig, nye dufte og lyde pirrer dine sanser og tårnhøje bygninger skyder op alle vegne. Fra Ho Chi Minh City besøger du de historiske Cu Chi Tunnels fra Vietnamkrigens tid. Din lokale guide deler ud af god og nyttig viden om tunnellerne og tager dig også en tur med ned i dem, så du kan fornemme, hvordan det ville være at leve under jorden. Næste stop er hyggelige Hoi An, hvor skrædderne ligger side om side og lanternerne lyser. Du har her et par dage med masser af fritid, så du kan udforske byen, nyde den nærtliggende strand og bestille skræddersyet tøj i massevis.
Din rejse går mod nord til storbyen Hanoi. Her kan du gå på opdagelse i de gamle handelskvarterer, besøge Train Street eller smage på frøer og mærkelige insekter. Du lægger storbyens travlhed bag og siger goddag til Vietnams landlige charme. Du skal bo i homestay hos en traditionel White Thai Tribe i Mai Chau. Her vil du lære om deres farverige kultur og opleve lokal dans og sang. De smukke omkringliggende landskaber skal også opleves. Du skal bl.a. på en heldagsvandretur gennem rismarker og bjerge. Desuden skal du dyste mod de lokale i en omgang fodbold.
Turen går videre til Van Long-området og Tam Coc, hvor du skal sejle og cykle gennem betagende landskaber. Klipperne skyder op alle vegne og gør området helt unikt. I Halong Bay fortsætter de smukke omgivelser. Her skal du bo på en stor, lækker husbåd og nyde lækre måltider, som alle inklusiv. Rundrejsen i Vietnam lakker mod enden. Du tager retur til Hanoi, hvor du har lidt tid, inden du flyver videre til New Zealand.
Du flyver til Christchurch i New Zealand og rykker straks videre til Kaikoura, hvor du skal opleve marineliv i verdensklasse. Glæd dig til at svømme med vilde delfiner i åbent hav, spejde efter store hvaler på en bådtur og vandre med kurs mod en stor sælkoloni. Dernæst stiger du på bussen til Lake Tekapo, hvor du skal udforske det betagende område omkring Mount Cook til fods. Smukke søer og snedækkede bjergtoppe forkæler øjnene og gør det til en sand fornøjelse at vandre i landskabet.
Efter mange ugers rundrejse er det tid til at pakke ud og skabe en base for en stund. Du tager til den attraktive adrenalin- og backpackerby Queenstown, som skal være dit hjem de næste uger. Her skal du have undervisning i det spændende fag Sport & Personligt Drive med en dygtig dansk underviser.
Glæd dig til aktiv og lærerig undervisning, som gør brug af Queenstowns smukke omgivelser. Din underviser rykker ofte undervisningen uden døre. Her kan den stå på vandring, holdsport, yoga og meget mere. Den praktiske del kombineres med teori. Du vil få rig mulighed for at udfordre dig selv og lære en masse om kroppen, træning og motivation. Du vil opleve nye sider af dig selv og forhåbentlig hente en masse inspiration til fremtiden. Mest af alt skal du have det sjov, mærke fællesskabet og lære dine venner endnu bedre at kende. Højskoledelen er i fokus i disse uger, og det kommer til udtryk gennem både undervisning og sociale aktiviteter med dit hold. Sammen kan I organisere en masse sjovt indhold, som tilvejebringer ægte højskolestemning.
I din fritid kan du udforske Queenstown og nærområdet. Adrenalinaktiviteter er der masser af. Du kan skydive, bungyjumpe, mountainbike og vandre i bjergene. Din rejseleder er altid klar med gode idéer og masser af inspiration til oplevelser i området.
Efter mange uger centreret om fysiske udfordringer, adrenalin og smuk natur, ankommer du til Sydney i Australien. Denne storby byder på store ikoniske seværdigheder, farverige kvarterer og lækre strande i massevis. F.eks. kan du lade turen gå til det famøse Operahus eller forsøge dig med en gang surfing på den legendariske Bondi Beach. Du kan også shoppe løs i de mange butikker eller sætte tænderne i et lækkert måltid hos de mange caféer og restauranter. Sydney byder på mad fra hele verden. Du har fridage på programmet, så du sammen med dit hold kan udforske byen og de mange muligheder.
Vil du opleve en anden side af Australien, kan du vælge at rejse til Outbacken i dine fridage. Her vil du lære om aboriginernes historie, gå rundt om Ayers Rock og sove under den flotteste stjernehimmel. En anden mulighed er de famøse Blue Mountains, som du kan besøge på en dagstur fra Sydney. Din rejseleder vil igen være behjælpelig med god inspiration og idéer til aktiviteter.
Fra Australien drager du til endnu et paradis. Glæd dig til vajende palmer, turkisblåt hav og ægte hula-stemning. Turen går til Hawaii og øen Oahu, hvor du skal bo nær den verdensberømte Waikiki Beach i Honolulu. De eksotiske naturområder og beliggenheden midt i Stillehavet skaber et kæmpe udbud af fritidsaktiviteter såsom beachvolley, surfing, dykning, snorkelture, delfinudflugter, hvalsafari og trekking. Der er massevis af muligheder både på land og til vands, og du har god tid til at opleve det hele i din friuge.
Honolulu byder også på shopping i verdensklasse, hyggelige aftener på caféer samt et sprudlende natteliv. Du vælger helt selv, hvordan du vil bruge tiden. Måske du vil slikke sol på stranden og erobre de store bølger på et surfbræt? Måske du vil leje en bil og køre øen rundt? Måske du vil vandre i de frodige omgivelser og jagte vandfald i regnskoven? Mulighederne er mange, og valget er helt dit. Som altid giver din rejseleder gode tips og idéer til, hvordan du får set mest muligt af den berømte ø-gruppe.
Fra Hawaii flyver du til berømthedernes by Los Angeles, hvor du skal opleve stemningen og stjernefeberen, der især udspiller sig i Hollywood. Du skal spadsere på "Walk of Fame" og se de kendtes hjem ifm. en guidet tur. På samme tur besøger du Dolby (tidl. Kodak) Theater, hvor Oscaruddelingen hvert år finder sted. Beverly Hills og Rodeo Drive er andre attraktive stops på turen.
I Los Angeles har du også tid til at udforske på egen hånd og i mindre grupper. Du bor nær den famøse Santa Monica Beach, hvor du kan nyde det lækre strandliv og spille beachvolley. Du kan også spadsere til Venice Beach, som byder på skatere, street performere og den famøse "Muscle Beach", hvor der trænes med tungt jern. Ikke mindst kan du hike til Hollywood-skiltet eller tage på udflugt til Downtown. Tiden skal nok få ben at gå på i stjernebyen. Før du ved af det, har du kurs mod Costa Rica og den medrivende latinamerikanske kultur.
Første uge i Costa Rica byder på en skøn og oplevelsesrig rundrejse. Du starter i hovedstaden San José, hvor du skal på byrundtur. Dernæst går turen til jungle og paradis. Corcovado National Park er et helt særligt sted. Den eneste måde at komme hertil er via en hæsblæsende sejltur ad floder og på hav. Du træder i land på en øde sandstrand med vajende palmer og flytter nu ind i en stemningsfuld jungle lodge. Hold øjne og ører åbne. Dyrelivet er at finde over alt. Store røde papegøjer og smukke tukaner flyver over himlen, drilske aber leger i træerne og i havet kan du være heldig at spotte delfiner, havskildpadder og hvaler.
I Corcovado skal du hike med en lokal guide, som ved en masse om junglen og dens dyreliv. Du skal bade ved smukke strande og i junglefloder og mest af alt bare nyde tiden med dine højskolevenner. Junglen danner de perfekte rammer om hyggelige sociale aktiviteter og ægte højskolestemning. F.eks. kan du planlæge quizzer og temafester for og med dine højskolevenner.
Du tager videre langs Costa Ricas vestkyst, hvor du skal bo i en eller flere surferbyer langs kysten. Uvita, Tamarindo, Samará, Santa Teresa og Manuel Antonio kan alle være mulige opholdssteder langs kysten. Valget af surferby afhænger i høj grad af sæsonen. I disse byer kan du glæde dig til en afslappet stemning - og selvfølgelig masser af surfing. Måske du har mod på at erobre bølgerne og lære den ædle kunst? Du kan også dykke, slappe på stranden, spille volley og nyde smukke, frodige nationalparker.
Du starter tre ugers undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling. I undervisningen bliver du klogere på dig selv og dine fremtidige mål. Du lære at identificere dine stærke sider og værdier, og du får en masse nyttige redskaber, du kan bruge i fremtiden. Weekender og eftermiddage er frie til at udforske byerne og de nærtliggende områder. Efter undervisningen er der en lille friperiode, hvor der tilbydes en udflugt til Arenals aktive vulkan og Monteverdes tågeskov. Udflugten er ikke inkl. i rejsens pris og koster ca. 3.500 kr. med overnatning, transport og alle udflugter.
Din store jordomrejse lakker mod enden. Sidste stop er den pulserende storby Miami i USA, som foruden sit travle byliv byder på lækre sandstrande. Du bor nær den berømte Miami Beach, hvor du kan stå på rulleskøjter langs kysten, spille volleyball på stranden eller pumpe jern på endnu en "Muscle Beach". Du kan også opleve farverig graffiti ved Wynwood Walls, snuppe en sejltur for at se de mange millionboliger eller lade turen gå til nationalparken Everglades, som er spækket med alligatorer. Miami byder på noget for enhver smag, og du har rigelig med fritid til at opdage byen.
Den sidste tid går som regel også med masser af hyggelige afsluttende aktiviteter med dit hold. Gallafast, mindebøger og fotoshow kan være nogle af de aktiviteter, du og holdet laver sammen den sidste tid. Målet er at få afsluttet på en god måde, inden du rejser hjem med kufferten fuld af minder og nye venskaber.
Generelt for denne rejse:
Cambodja (1 uge):
Vietnam (3,5 uger):
New Zealand (4 uger):
Australien (1 uge):
Hawaii (1,5 uge):
Los Angeles (5 dage):
Costa Rica (1 måned):
Miami (1 uge):
Mulige gratis aktiviteter, som kan arrangeres af rejselederen undervejs:
Ikke inkluderet:
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14