mobil-menu
Find din rejse her
Til forsiden
Dansk Studie Center - til forsiden

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Dsc_Logo_Mobil.png

Dansk Studie Center

Højskole i Udlandet
Mobil-hamburgermenuHvid

Bliv klar til at vælge din fremtid

Vores fag/undervisningsforløb består af praktiske øvelser, udfordringer, fælles opgaver, sjov, træning, eftertanke og frihed til selv at vælge dit personlige fokus!

Lille billede til fane:
 Kommunikation & Personlig Udvikling
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kommunikation & Personlig Udvikling
Mørk boks Introtekst:
“De unge skal ofte hjem og finde studie, job og flytte hjemmefra. Og her er det super vigtigt, at de er klar på deres egen kommunikation og værdier, for det hjælper dem videre resten af livet.”
- Daniel Bryde, coach og underviser
Indholdstekst:

Kunne du tænke dig at blive bedre til at argumentere for dine synspunkter, få indblik i andres opfattelse af dig og mærke, at folk virkelig lytter til og respekterer dig, når du taler? 


Faget Kommunikation & Personlig Udvikling giver dig nogle teknikker og praktiske redskaber, som virkelig styrker dig fremover. Du bliver bedre til at forstå andre og udtrykke dig selv og dine meninger, give og modtage kritik, at stå frem for en forsamling og gå målrettet efter drømmestudiet og det rette job. Med en større viden om, hvordan den rette kommunikation kan føre til resultater, vil du blive i stand til at anvende dine nye skills i alt fra professionelle kontekster til mere tilbagelænede situationer, hvor du ønsker at deltage aktivt. 


Med personlig udvikling finder du dine stærke sider og får fokus på, hvad der er vigtigt for dig. Vi vil inspirere dig til nytænkning, give dig gå-på-mod og redskaber til at træffe de rigtige beslutninger i dit liv samt finde dine fremtidsmål. Der er tid til eftertanke, nye idéer, kreative perspektiver og plads til forandring. Med anvendelsen af brugbare redskaber og teknikker i undervisningen har du de bedste forudsætninger for at blive afklaret om, hvad du vil, både på rejsen, men også i dit videre liv.


Du involveres aktivt i undervisningen igennem handling, refleksion og indsigt i egne reaktioner og handlemønstre. Vi underviser i et positivt og trygt miljø, som motiverer dig til at søge endnu mere udvikling og læring.

Forløbet har ca. 60 timers undervisning fordelt på ca. 3 uger. Se nærmere under de enkelte ophold.

Lille billede til fane:
Sport & Personligt Drive
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Sport & Personligt Drive
Mørk boks Introtekst:
Kroppen og sindet arbejder sammen i rigtig mange af hverdagens opgaver og udfordringer. I dette fag lærer du, hvordan en sund og aktiv krop kan være essentielt for at kunne opnå dine mål, og hvordan viden om anatomi og fysik giver dig de bedste forudsætninger for en aktiv hverdag.
Indholdstekst:

En velfungerende krop er vigtig for vores velbefindende, energi og relationer til andre mennesker. I dette fag kobles træning, kost og personlig udvikling, og sigter mod at give dig mere overskud og viden omkring, hvordan du gennem en mere aktiv livsstil selv kan gøre en forskel. Du lærer om, hvordan fysisk aktivitet og sundhed har betydning for dit engagement og sind, samt for din motivation og energi i hverdagen. Du bliver klogere på kroppens opbygning og funktioner, samt på hvordan bestemte træningsformer påvirker kroppen. Vi benytter landenes fantastiske natur og muligheder aktivt i undervisningen.


Du kommer til at planlægge dit eget program ud fra personlige mål om mere energi, en sundere livsstil, vægttab eller øget fysisk styrke? Den personlige udvikling retter sig mod, at du finder dine stærke sider og udvikler dem. Vi vil inspirere dig til nytænkning og give dig mod på at træffe beslutninger om fremtiden. Målet er, at du får ny energi, motivation, har det sjovt og oplever fællesskab og bevægelsesglæde på en intens og anderledes måde.


Forløbet har ca. 40-60 timers undervisning fordelt på 2-3 uger. Se nærmere under de enkelte ophold.

Lille billede til fane:
Xplore - lær at rejse på egen hånd
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Xplore - lær at rejse på egen hånd
Mørk boks Introtekst:

I ”Xplore” får du tips og tricks til at få netop det ud af din rejse, som er din allerstørste drøm. Med andre ord, ”Vi lærer dig at rejse på egen hånd”. 

Indholdstekst:

”Xplore” rejserne kombinerer fællesskabet på en grupperejse med individuelle rejsedrømme.


Vores rejseleder hjælper ikke kun med at opridse de mange muligheder, men guider dig også igennem både sikkerhed og det praktiske, såvel som kommer med tips og tricks til hvordan man kan rejse mere bæredygtigt, hvordan man får mest for sine penge, og hvordan man får de mest nærværende og intense kulturelle oplevelser med. 

Herefter er det tid til at skrue op for nysgerrigheden og eventyrlysten og søge ud på egne udfordringer.


”Xplore” faget er inddelt i 2 dele:

1) Xplore – intro.  "teori"-dage, hvor rejselederen guider og rådgiver jer.
2) Xplore - uger.  ”in-action”- uger, hvor I er på egne eventyr.


Ad 1) Xplore intro: Allerede fra starten af rejsen er der afsat typisk 2 dage til ”Xplore” - intro, hvor rejselederen guider jer i faget. Her snakkes målsætning og ønsker for ”Xplore”-ugerne” i de enkelte lande, og lægges planer for hvordan dine drømme og ønsker kan opnås. Måske drømmer du om at fordybe dig i den lokale kultur og komme helt tæt på de lokale, måske vil du prøve livet på en dykkerbåd, måske vil du vandre i bjergene, eller måske rejse til et helt andet land. Mulighederne er mange og det kan være svært at overskue både budget og det praktiske ved at rejse rundt på egen hånd. Jeres rejseleder guider jer i faget ”Xplore” intro til, hvordan man kan få endnu større indblik i landet og kulturen. Du lærer om at rejse bæredygtigt og om at begå dig i landets kultur. Du får rejsetips og tricks til, hvordan du undersøger landets aktiviteter, natur- og kulturoplevelser, så du kan planlægge din uge, så det matcher netop dine drømme og ønsker. 


Der ligger typisk 2 dage med ”Xplore” intro i starten af rejsen, og efterfølgende 1 dag med ”Xplore” intro i de efterfølgende lande, så rejselederen kan guide jer specifikt for hvert land.

Der er i alt afsat 3-6 undervisningsdage til ”Xplore” intro, afhængigt af antal af ”Xplore” uger på den valgte rejse. På disse dage er der indkvartering og du er sammen med gruppen.


Ad 2) Xplore uger: Her er en planlagt friperiode i programmet på typisk 7-10 dage. Der er hverken indkvartering eller udflugter inkluderet disse dage. Typisk starter ”Xplore” ugen et sted og man mødes et andet sted, så man selv også skal komme fra punkt A til B.

Her er du på eventyr alene eller sammen med nogle af de andre fra gruppen. Programmet er altså helt frit, og du selv har indflydelse på hvilke rejseoplevelser, der skal krydses af på bucket-listen. Du har haft god tid til at planlægge det efter din ”Xplore” intro.


Følgende er ex. På muligheder i ”Xplore” ugerne;

  • Roadtrip langs Australiens østkyst, teltsafari i Outbacken eller dykker live-a-abord på Great Barrier Reef.
  • Vandretur på en af New Zealand´s Great Walks eller kajakekspedition i Abel Tasman National Park
  • Flodtur i Borneos jungle for at se næseaber, eller øhopping til Lombok og Nusa øerne
  • Surfkursus på Sri Lanka eller i Costa Rica
  • Golfbil rally på Isla Mujeres eller dykkercertifikat i Mexico
  • Vandretur eller minicruise på Galapagos

Mulighederne er mangfoldige og vi deler gerne af vores erfaringer.

Lille billede til fane:
Kultur - Lokale Projekter/Aktive Kulturdage
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Kultur - Lokale Projekter/Aktive Kulturdage
Mørk boks Introtekst:
Vi er vant til at leve efter vores eget hovede, accepterede regler og indlærte normer. Og sådan er det over hele verden. Når to vidt forskellige kulturer mødes, sker der det, vi kalder for et ’kulturchok’. Her blandes indtryk, etnicitet og livsoptik. Med en stor forståelse og en bred accept kan dette chok blive en vidunderlig sammensmeltning mellem to kulturer.
Indholdstekst:

I mange lande vil det hurtigt være synligt, at der er etniske og samfundsmæssige skel mellem Danmark og det nye land. Når du rejser med Dansk Studie Center, ønsker vi at inspirere dig til nysgerrigt at undersøge, hvad vi kan lære af de kulturer og lande, vi rejser i.

Med aktive kulturdage er formålet, at I kan udforske og forsøge at nedbryde skellet sammen med de lokale. Med de vante omgivelser og typiske rammer efterladt i Danmark er der masser af plads til at lade kulturchokket give jer en større forståelse for det fremmede lokalsamfund, viden om relevansen af god kommunikation samt nye, anderledes venskaber med de lokale.


Du vil under din rejse løbende have spændende kulturdage, hvor du sammen med holdet og din leder skal opleve landets mange fantastiske – og ofte hengemte - kulturskatte. Opholdet er en lang og spændende rejse, hvor du får set alle de store seværdigheder og mødt lokalbefolkningen på helt tæt hold. Det er et møde med fascinerende kulturer, etniske minoriteter og flere steder er der fantastisk uberørt natur.


I Vietnam kommer du f.eks. til at spise frokost hjemme hos lokale familier og overnatte hos stammefolk. I Costa Rica skal du spotte dovendyr og danse salsa. I Mexico skal du se nogle af de gamle, storslåede Maya-ruiner i regnskoven, og i New Zealand får du indblik i Maori-folkets historie. I Australien lærer du om livet fra en indfødt aboriginers synspunkt i den store "outback". Dette er bare nogle få eksempler på det, du kan opleve. Uanset hvor du skal hen, lover vi, at det bliver en stor oplevelse!


På nogle ophold skal I ydermere lave Lokale Projekter. Propfyldt med de nye indtryk fra en anden verden skal I bruge, hvad I har lært til at lave et projekt efter eget ønske, som involverer lokalsamfundet. Det er en proces, der foregår i fællesskab med de lokale og ikke for de lokale. Her får du mulighed for, at involvere dig i de lokales miljø og kultur, og deres hverdag på tæt hold. Med andre ord bliver du en del af en befolkning med et meget anderledes livssyn, et afslappet miljø med tid til at nyde det gode ved livet og blive inspireret til måske at ændre dit eget syn på tilværelsen. I skal sammen med jeres leder selv stå for at lave nogle spændende projekter, som I brænder for. 


Tidligere hold har blandt andet lavet:

  • Husmalerier ud fra de lokales ønsker
  • Malet et kæmpe stort vægmaleri udført sammen med den lokale kunstskole, 
  • Samlet store mængder af affald på beach clean ups verden rundt
  • Arrangeret aktivitetsdage for øens børn på Maldiverne
  • Sammenlignet kulturer og traditioner i interview og samtale med de lokale 
  • Arbejdet frivillig på et shelter for herreløse hunde
  • Udveksling af danske middagsretter og maldivisk kogekunst til forberedelse til Ramadan
  • Plantet træer i Ecuador
  • Lavet mad til byens gamle i Ecuador
  • Givet en hjælpende hånd med til renovering og maling af en skole
  • Arrangeret markeder med forskellige boder, foredrag, sang og meget mere..

..alt sammen noget, hvor de lokale har været involveret og deltaget samt fået et indblik i dansk kultur.


fag2


Lille billede til fane:
Video: Tidligere deltagere fortæller...
arrowDown_big
Farvet overskrift:
Video: Tidligere deltagere fortæller...
Mørk boks Introtekst:
Hør tidligere deltagere fortælle, hvad de fik ud af at rejse med DSC, et år efter deres livs oplevelse. "Undervisningen gjorde det største indtryk på mig", "Jeg tror meget mere på mig selv", og "For mig har det været mit livs rejse" er nogle af deres udtalelser.
Indholdstekst:


Højt kvalificerede undervisere

Alle undervisere er højt kvalificerede og har tidligere undervisningserfaring. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til nogen af fagene, men udgangspunktet er, at du har afsluttet en studentereksamen el.lign. eller har praktisk erfaring. Der er ingen eksamener, og du modtager et personligt kursusbevis efter endt højskoleophold, såfremt du har deltaget i min. 80% af undervisningen. 


Bestil vores katalog
Kursistlogin
Følg os på YouTube
Se os på TikTok
Følg os på Instagram
Følg os på Facebook
Vandtårnsvej 62A, 1. sal E, nr. 20, 2860 Søborg - +45 48 17 10 60 - info@danskstudiecenter.dk

Copyright © 2024


Lukgenveje

Dansk Studie Center

Vandtårnsvej 62A,
1. sal E

2860 Søborg

Send e-mail

Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14

Til toppen af siden