Den ultimative rejse, hvis du vil have store kulturelle kontraster, fantastisk natur, inspirerende undervisning og masser af frihed til selv at bestemme, hvad du vil opleve. Tre måneder med alt det bedste fra fire enestående destinationer.
Undervejs får du inspirerende undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling i Australien, så du bliver mere afklaret om dine fremtidige valg.
I rejsens første del skal du på en intens og spændende rundrejse i Cambodja og gennem Vietnam fra Syd til Nord. Du skal bl.a. på opdagelse i verdens største tempelkompleks, besøge små skrædderbutikker i Hoi An, overnatte i langhuse hos lokale bønder, sejle i sivbåde i Mekong og overvældes af Saigons menneskemylder.
Australien byder på koalaer, kænguruer, Operahuset i Sydney og ikke mindst tre uger i surferbyen Byron Bay, hvor spændende undervisning helt sikkert vil rykke dig personligt. Rejsen afrundes den sidste måned i naturskønne New Zealand, hvor der er tre ugers rundrejse fra Syd til Nord og en uge undervejs i adrenalinbyen Queenstown.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Ved tilmelding af flere hold, fratrækkes prisen for oversøisk flybillet på rejse 2, såfremt man kan bruge billetten fra første rejse.
Stalk tidligere deltagers billeder fra rejsen; Cambodja, Vietnam, Australien & New Zealand
Mange af vores hold laver et hold-hashtag, når de er ude og rejse.
Så kan alle billeder blive samlet ét sted og dem derhjemme kan stalke lidt med.
Vil du se billeder fra deltagere, der har været på lige præcis denne rejse?
Hop ind på Instagram, og tjek holdenes hashtags ud:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE?
Stalk billeder fra andre rejser, som har besøgt én eller flere af destinationerne.
Tidligere hold, som besøgte Australien og New Zealand på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Australien og Vietnam på deres rejse:
Tidligere hold, som besøgte Cambodja og Vietnam på deres rejse:
ER DU NYSGERRIG EFTER AT SE MERE OM LANDENE?
Hop ind på Instagram og se hvad vi har lagt op fra de forskellige lande.
Stalk vores lande-hashtags:
Oplevelserne i Cambodja begynder i Siem Reap, hvor du bl.a. skal se verdens største tempelkompleks Angkor Wat. Her skal du på tur i tuc tucs og udforske ruinerne i den omkringliggende jungle. De mange ruiner er svøbt og gemmer sig mellem kæmpemæssige træer. Er du morgenfrisk, kan du opleve den smukkeste solopgang over templerne - enten ved søen eller fra en luftballon.
I Siem Reap skal du også besøge en fransk NGO restaurant, der har fokus på bekæmpelse af menneskehandel. Her trænes og uddannes unge inden for restaurations- og servicebranchen. Du spiser frokost i restauranten og taler med de projektansvarlige. Programmet byder også på en tur til Kompong Khleang, hvor de lokale bor i huse på pæle, og rismarkerne strækker sig så langt øjet rækker. De første dage går i høj grad også med teambuilding og sjove øvelser med din rejseleder og dit nye højskolehold. I skal lære hinanden at kende og lægge grundstenene for et godt fællesskab.
I Phnom Penh skal du besøge det royale palads og museet Toul Sleng, hvor cambodjanere blev holdt fængslet og tortureret under Khemer Rouge-regimet i 1970'erne. Ofte er der mulighed for at tale med en af de få overlevende krigsfanger. Du skal også besøge "The Killing Fields", hvor massegrave, skeletter og monumenter fra den frygtelige krig præger landskabet. Din lokale guider viser dig rundt og fortæller om Cambodjas grusomme historie og fortid. Herfra går turen videre til Vietnam ad Mekong-floden med båd.
Herefter fortsætter du til den skønne paradisø Phu Quoc, hvor du i 5 nætter skal overnatte på et luksusresort lige i strandkanten, hvor der er masser af tid og mulighed for at være sammen som hold og nyde solen og stranden. Din rejseleder vil helt sikkert bruge tiden på at ryste jer godt sammen, mens du og holdes ligeledes selv kan arrangere aktiviteter i området.
I Mekong-deltaet skal du opleve den vietnamesiske kultur helt tæt på. Du skal overnatte i et homestay hos en lokal familie, hvor du bliver inviteret på traditionel mad og underholdning med sang og musik. Du skal på båd- og cykelture gennem små landsbyer, hvor du besøger et lokalt marked og små håndværksteder. Du skal også lave ris-slik og vietnamesisk mad.
Fra deltaet tager du med bus til Ho Chi Minh City. I løbet af de næste dage skal du opleve det stemningsfyldte Chinatown, besøge smukke templer og lokale markeder. Der er også tid til selv at gå på opdagelse i byens mange gader og kvarterer. Byen byder på en masse nye indtryk og et myldrende byliv og millioner af scootere. Storbyen vil med garanti overvælde dig med lyde, dufte, smage og synsindtryk af enhver art.
Fra Ho Chi Minh City skal du på dagstur til de historiske Cu Chi Tunnels fra Vietnamkrigens tid. Her skal du se, hvordan vietnameserne på kreativ vis overlevede og besejrede de amerikanske tropper. Din guide tager dig med en tur ned i tunnellerne og fortæller om livet under jorden.
Fra Ho Chi Minh City flyver du videre til skræddermekkaet Hoi An. Her skal du opleve nye aspekter af Vietnams kultur. Du skal på sightseeing rundt i den historiske by, gå tur langs floden, besøge traditionelle huse og den ikoniske japanske bro. I Hoi An har du også fridage, hvor du har mulighed for at få syet tøj hos en af Hoi Ans mange skræddere, tage på Easy Rider-tur i bjergene eller snuppe cyklen til stranden. Du fortsætter rejsen til storbyen Hanoi i Nord, hvor du kan gå på opdagelse i de gamle handelskvarterer, opleve traditionelt dukkeshow og besøge Train Street.
Fra Hanoi går turen til landet for at opleve mere af det autentiske Vietnam. Her skal du bo på homestay hos lokale i deres træhuse på pæle. Den lille landsby ligger i den smukkeste dal og er beboet af den ældgamle stamme White Thai Tribe, som bl.a. er kendt for deres farverige og traditionelle klædedragter. Om eftermiddagen spiller du fodbold mod de lokale, mens du om aftenen nyder lokale retter kombineret med lokal folkedans. Dagen efter skal du vandre i smukt bjerglandskab og gennem grønne rismarker. Her kan du se, hvordan de lokale bønder bor og arbejder.
Det unikke Van Long-område opleves fra små robåde på floden og via en cykeltur langs flodbredden. Du skal besøge huler og nyde Tam Coc-området fra en bjergtop. I Halong Bay skal du overnatte på en træ-junke og se stjernehimlen sammen med højskolevennerne. Du får mulighed for at ro kajak i bugten blandt de smukke klippeformationer. Tilbage i Hanoi har du en enkelt fridag til at opleve det sidste af Vietnams kultur, inden rejsen fortsætter til Australien.
Du ankommer til smukke Brisbane på Australiens østkyst, hvor du møder den venlige australske befolkning. Du har tid til at udforske storbyen og måske sejle kajak på Brisbane River. På vejen til surferbyen Byron Bay besøger du Currumbin Wildlife Sanctuary, hvor du vil opleve landets vilde dyreliv og komme helt tæt på både kænguruer og koalabjørne.
I surferbyen Byron Bay skal du bo i tre uger og have undervisning i det spændende fag Kommunikation & Personlig Udvikling. Undervisningen sigter at gøre dig bedre til at kommunikere og blive mere afklaret om din fremtid. Hvad er vigtigt for dig i livet? Hvad er dine drømme og styrker? Dette er nogle af de spørgsmål, som undervisningen vil centrere om. Byron Bay danner en fantastisk ramme om undervisningen med sin fabelagtige strand, afslappede atmosfære, backpackere, surfere og et væld af aktiviteter. Du kan i fritiden gå langs vandet til fyrtårnet, lære at surfe, tage dykkercertifikat eller skydive over stranden.
Fra Byron Bay tager du videre til Australiens dynamiske metropol; storbyen Sydney. Her har du fridage og kan tage på sightseeing. Du kan bl.a. opleve det ikoniske Operahus eller den legendariske Bondi Beach. En gåtur langs kysten er et absolut must, og har du mod på det, kan du forsøge dig med en omgang bridge climb på en af Sydneys høje broer. Du kan også blive på jorden og opleve byens markeder og forskellige kvarterer. Mulighederne er mange i Sydney.
Ikke mindst kan du tage på en længere udflugt ud af byen og til Blue Mountains. Betagende natur, vandfald og vandring venter dig på denne dagsudflugt. Fridagene giver også mulighed for at rejse til andre dele af Australien, f.eks. til den uendelige Outback, hvor du kan lære om aboriginernes historie, vandre i det røde landskab, spise mad som er tilberedt over bål og sove under den mest fantastiske stjernehimmel.
Du flyver til Christchurch på Sydøen i New Zealand og fortsætter til havnebyen Kaikoura, som er kendt for sit rige marineliv. Her skal du svømme med delfiner i det åbne hav, nyde en hvalsafari og møde kolonier af sæler. Herefter kører en bus dig til Lake Tekapo, hvor området ved Mount Cook skal udforskes. Du skal hike i det fascinerende område omgivet af søer og snedækkede tinder, inden turen går til adrenalinbyen Queenstown.
I Queenstown skal du på vandring i smukt landskab, mens du også kan vælge at skrue op for adrenalinen og kaste dig over hæsblæsende aktiviteter. Bungy jump, jetboating og mountainbiking er blot nogle af de vilde aktiviteter, du kan fylde i fritiden. Backpackere fra hele verden strømmer til byen, hvilket giver en unik stemning. Det her er virkelig stedet, hvor alting sker. Også byens café- og natteliv er værd at udforske.
Opholdet i New Zealand fortsætter med 2½ uges rundrejse fra Syd til Nord, hvor du besøger både de kendte og ukendte highlights undervejs. Du kører langs den dramatiske vestkyst af Sydøen og laver utallige fotostops undervejs ved de mange bregneskove, søer og turkisblå floder. I Punakaiki skal du se de ikoniske pandekageformede klipper, mens du også skal opleve Franz Josef Glacier helt tæt på med en lokal, professionel instruktør. I solskinsbyen Nelson har du nogle fridage. Udforsk byen eller tag på vandretur i den nærtliggende nationalpark Abel Tasman.
Med færge sejler du gennem Marlborough Sounds til landets hovedstad Wellington. Her har du tid til at opleve storbylivet og byens mange hyggelige caféer, shoppinggader og flotte havnefront. Du kan også vælge at se byen fra oven fra toppen af Mount Victoria.
Fra Wellington tager du og holdet til Tongariro National Park. Find kameraet frem - det er tid til at opleve mange af kulisserne fra Ringenes Herre. Ligeså er det en god idé at stikke i gode vandresko. Bl.a. kan du prøve kræfter med en vanvittig flot heldags vandrerute. Turen går over vulkanske områder og gennem tæt skov.
Du fortsætter til Rotorua, hvor du skal lære om Maori-kulturen. Rotorua byder desuden på aktive gejsere, varme kilder og boblende mudderpøle. Er du frisk på mere adrenalin, er der også gode muligheder for riverrafting. På din fridag kan du tage til Waitomo og prøve kræfter med "Black Water Rappelling" (ikke inkl.) i de underjordiske drypstenshuler, hvor lyslarverne lever. Du slutter din rejse i Auckland, hvor du kan nyde storbyen og den sidste tid med dit højskolehold. Hyggelige afsluttende aktiviteter fylder som regel en hel del i den sidste tid.
Generelt på denne rejse:
Cambodja (1 uge):
Vietnam (3 uger):
Ophold på Homestay i Mai Chau hos lokal bjergstemme
Cykeltur til hule og viewpoint ved Tam Coc
Besøg i Cum Village
Besøg i drypstensgrotte
Australien (4 uger):
Mulige gratis aktiviteter, som kan arrangeres af rejselederen undervejs:
Byrundtur med Brisbane Greeters
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14