Oplev Asiens mystik og traditioner på 2 mdrs. fortryllende Xplore rejse til Vietnam, Cambodja & Thailand.
Få indsigt i en helt anden verden og levemåde på denne fantastiske rejse til tre af Sydøstasiens mest spændende og særprægede kulturer. To måneders inspirerende rundrejse, undervejs med undervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling i Thailand.
I rejsens første del skal du på en intens og spændende rundrejse gennem Vietnam i både Nord og Syd, samt udforske Cambodjas gemte skatte. Du skal bl.a. på opdagelse i verdens største tempelruiner, overnatte i langhuse hos lokale bønder, gå gennem frodige grønne rismarker, sejle i sivbåde i Mekong Deltaet og se om du kan lære at krydse vejen i Saigons mylder af mennesker og scootere.
I Thailand sænker vi tempoet. Tiden byder på eksotiske strande, masser af vandaktiviteter, samt undervisning i Kommunikation og Personlig Udvikling. Der er indlagt 3 Xplore perioder, hvor der er fantastiske muligheder for at opleve mere af Vietnam og Cambodja, samt besøge både Laos og de spændende områder i Nord-Thailand.
DSC’s kvalitetspakke inkluderer altid:
Eventyret begynder. Gør dig klar til en fabelagtig rundrejse i Vietnam. Turen går fra Nord til Syd og byder på tonsvis af kulturelle indtryk og anderledes oplevelser. Du skal opleve Hanois historiske gader fra rickshaw, spise lækker (og mærkelig) mad, overnatte hos en lokal familie på landet og sejle i betagende landskaber. De første dage går i høj grad også med teambuilding og sjove øvelser med din rejseleder og dit nye højskolehold. I skal lære hinanden at kende og lægge grundstenene for et godt fællesskab.
Du og holdet starter med et par dage i hyggelige og travle Hanoi. Dernæst byder programmet på homestay i Mai Chau, hvor du skal bo hos en lokal stamme, gå gennem de grønne rismarker og spille fodbold mod de lokale. Rejsen går videre til flere betagende landskaber. Du skal cykle gennem lokale landsbyer, bestige bjerget ved Tam Coc for at se det fascinerende landskab fra huletemplet på toppen.
Efter oplevelsesrige dage i Nord er tiden inde til at blive klogere på Xplore-konceptet. Din rejseleder vil hjælpe dig på vej med god inspiration og nyttige tricks, så du bliver i stand til at planlægge din kommende Xplore uge. Herefter er det tid til at skrue op for nysgerrigheden og eventyrlysten og søge ud på eventyr med dine nye højskolevenner. Du starter i Hanoi og alle mødes igen en uge senere i Ho chi Minh City.
Der er fantastiske muligheder for at opleve Vietnam i større eller mindre grupper. Det er nemt og billigt at komme rundt med både bus og indenrigsfly og der er muligheder for alle budgetter og ønsker.
Du kan fx. fordybe dig i kulturen og besøge den gamle kejserlige hovedstad Hue eller tage op til Sapa for at vandre i bjergene blandt lokale bjergstammer. Den centrale del af Vietnam og den hyggelige by Hoi An byder på fristende skrædderbutikker, hyggelige små caféer og en dejlig strand i udkanten af byen. Den gamle by har hyggelige smalle gader oplyst af de ikoniske farverige lanterner, som skaber den skønneste stemning om aftenen.
Tredje uge bruges i samlet flok i den sydlige del af Vietnam. I Ho Chi Minh City skal du besøge de historiske Cu Chi Tunnels fra Vietnamkrigens tid inden turen går til Mekong-deltaet, hvor du får yderligere indblik i den vietnamesiske kultur. Du skal besøge deltaet til fods, på cykel og i små både. Du får indsigt i de lokale håndværk, når du besøger små håndværksteder, der laver alt fra keramik og mursten til vævede tæpper, hatte og risnudler. Desuden lærer du om fremstillingen af forskellige produkter af ris - alt fra rispapir til ris-slik og ris-brændevin. I Mekong overnatter du hos et homestay, hvilket bringer et ekstra element af autenticitet til oplevelsen. Du skal selv være med til at tilberede aftensmaden.
Mekong deltaget tager dig i både nordpå til Phnom Penh i Cambodja. Her skal du besøge det royale palads og museet Toul Sleng, hvor cambodjanere blev holdt fængslet og tortureret under Khemer Rouge-regimet i 1970'erne. Ofte er der mulighed for at tale med en af de få overlevende krigsfanger. Du skal også besøge "The Killing Fields", hvor massegrave, skeletter og monumenter fra den frygtelige krig præger landskabet. Din lokale guider viser dig rundt og fortæller om Cambodjas grusomme historie og fortid.
Så er det igen blevet tid til Xplore - og der er masser at udforske i både Cambodja og i Laos.
Området byder på uendelig mange muligheder, og det er helt op til dig at vurdere, hvad tiden skal bruges på. Du får en skræddersyet Xplore uge, som matcher netop dine drømme og ønsker.
Måske du vil på en længere vandretur til eksotiske vandfald eller prøve kræfter med nogle af de mange adrenalin aktiviteter i nabolandet Laos? Måske du vil fordybe dig i Asiens kultur og besøge et kloster? Måske er drømmen at overnatte i et langhus eller måske jagte det perfekte instabillede? Valget er fuldstændigt dit! I mødes allesammen i Siem Reap efter en uges Xploretid.
Oplevelserne i Cambodja fortsætter nu igen som samlet gruppe. I Siem Reap skal du bl.a. se verdens største tempelkompleks Angkor Wat. I tuc tucs skal du udforske ruinerne i den omkringliggende jungle. De mange ruiner er svøbt og gemmer sig mellem kæmpemæssige træer. Er du morgenfrisk, kan du opleve den smukkeste solopgang over templerne - enten ved søen eller fra en luftballon.
I Siem Reap skal du også besøge en NGO restaurant, der har fokus på bekæmpelse af menneskehandel. Her trænes og uddannes unge inden for restaurations- og servicebranchen. Du spiser frokost i restauranten og taler med de projektansvarlige. Programmet byder også på en tur til Kompong Khleang, hvor de lokale bor i huse på pæle, og rismarkerne strækker sig så langt øjet rækker.
Du siger farvel til smukke Cambodja og flyver videre til Koh Samui i Thailand.
Efter fem uger på farten er det tid til at pakke ud, fordybe dig i både i din personlige rejse og i venskaberne på højskolen. Smukke og eksotiske Koh Samui skaber med de lækre strande, tropiske varme, og vejende palmer de perfekte højskolerammer.
Undervisningen i Kommunikation & Personlig Udvikling vil give dig et indblik i dine styrker, udvikle dig personligt, sammentømre jer som gruppe og give dig redskaber til at gå efter dine drømme. Du vil både blive klogere på dig selv, andre og verden omkring dig.
Om eftermiddagen er der god tid til højskoleaktiviteter sammen med vennerne. Der kan fanges bølger på et surf board, tages dykkercertifikat, snorkle med eksotiske fisk, spille beach volley eller nyde en af de mange gode og billige muligheder for massage eller spabehandlinger.
Ofte er fællesspisning på de små restauranter langs stranden, ø-hop og det legendariske Full Moon Party også en del af de mange fælles aktiviteter.
Efter nogle dejlige uger i nogle vidunderlige ø-rammer, er det blevet tid til at forlade tropeøen Koh Samui.
Det er endnu engang blevet tid til Xplore, hvor du kan udforske andre dele af Thailand på egen hånd eller i mindre grupper. Som i Cambodja har du indledningsvist haft en Xplore intro med din rejseleder, og mon ikke der er en del læring fra første Xplore periode at bygge videre på?
Det er let og billigt at rejse rundt i Thailand og mulighederne for eventyr der matcher netop dine ønsker og drømme er uendelige. Du kan udforske flagermus i nationalparker, besøge girafkvinder i bjergene i nord, tage på dykkersafari eller nyde de eksotiske strande ved Krabi. Måske vil du hellere gå i en ung Leonardo DiCaprio's fodspor og besøge Maya Bay fra filmen "the beach". Helt sikkert er det at du mødes med alle dine venner i Bangkok dagen inden afrejse, så du kan fortælle om alle dine eventyr til de andre.
Generelt for denne rejse:
Vietnam (3 uger):
Cambodja (2 uger):
Thailand (4 uger):
Ikke inkluderet:
NOTE: Ved sen tilmelding (mindre end 2 mdr. før afrejse) skal fly muligvis bookes individuelt. Kontakt os.
Dansk Studie Center
Vandtårnsvej 62A,
1. sal E
2860 Søborg
Ring til os:
Tlf. 48 17 10 60
Mand. - Torsd. 11-16
Fredag 11-14